23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Følg regeringens corona-tiltag

Dansk Byggeri tager alle regeringens udmeldinger om forholdsregler i forbindelse med coronasmitten meget alvorligt. Erhvervsrganisationen opfordrer medlemsvirksomhederne til at gøre det samme og følge de anbefalinger, regeringen er kommet med for at dæmme op for spredningen af coronasmitte.

- Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvordan de bedst muligt opretholder det daglige arbejde, samtidig med at de er agtpågivende og først og fremmest tager hensyn til medarbejdernes sikkerhed, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri har lavet en omfattende guide med spørgsmål og svar om corona og løn- og ansættelsesvilkår. Den ligger på forsiden af www.danskbyggeri.dk og bliver løbende opdateret.
- Vi har oprettet et særligt beredskab med rådgivere, der står til rådighed med service og rådgivning om corona og de konsekvenser, pandemien har for virksomhederne. Alle er velkomne til at ringe eller skrive til

Dansk Byggeri med spørgsmål. Lige som den øvrige rådgivning og service fortsætter, som den plejer, siger Lars Storr-Hansen.

- Der er ingen tvivl om, at Danmark står i en meget alvorlig situation, der også vil få store konsekvenser for landets virksomheder. Dem prøver vi sammen med myndigheder, regeringen og organisationer at tackle, så godt vi kan. Lige nu er vi i en kritisk situation, der handler om vores allesammens sundhed og sikkerhed. Men vi arbejder sideløbende på at sikre de bedste vilkår for virksomhederne i denne vanskelige tid.

- Jeg vil i den forbindelse gerne sende en opfordring til landets bygherrer, om at de - i de tilfælde der helt sikkert vil komme, hvor byggerier bliver forsinket som følge af denne situation - suspenderer dagbøder og boder over for entreprenører og håndværksmestre, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Artiklen er en del af temaet CORONA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078