23948sdkhjf

Efter Corona-aflysning: Danske Byggecentre håber på at uddele Klimapriserne til efteråret

Covid-19 satte en stopper for Byggeri’20 og uddelingen af årets Klimapriser. Danske Byggecentre satser på at uddele priserne i efteråret. Messen er udskudt til 2022
Den stort anlagte og med spænding ventede uddeling af Byggeriets Klimapriser 2020 faldt til jorden med et brag, da Danske Byggecentre besluttede at udskyde BYGERI messen, umiddelbart efter statsminister Mette Frederiksens Corona-nedlukning af Danmark i marts måned.
Det var en ansvarlig og nødvendig beslutning, men mens messen er udskudt til 2022, så arbejder Danske Byggecentre på at uddele de prestigefyldte priser i løbet af efteråret.

Det oplyser adm. direktør Palle Thomsen, fra Danske Byggecentre, til Mester Tidende. Med forbehold for den usikkerhed, som de aktuelle og fremtidige Corona-foranstaltninger, medfører.

- Byggeriets Klimapriser fejrer i år 10-års jubilæum og vores ambition har siden starten været at løfte den grønne omstilling i byggeriet. Priserne skal vise, hvad hele branchen kan præstere, når det gælder de nyeste bæredygtige produkter og løsninger. Priserne er også en hyldest til de virksomheder, som går forrest inden for grøn innovation, siger adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.
I år har Danske Byggecentre i øvrigt indstiftet en helt ny pris, Byggeriets Arbejdsmiljøpris, som gives til en virksomhed, som gennem innovativ produktudvikling bidrager til et bedre arbejdsmiljø.

Se de nominerede virksomheder til de fire Klimapriser her

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078