23948sdkhjf
>

Inkasso skal jagte bøder fra udenlandske chauffører

Kun en ud af fem bøder bliver betalt, når udenlandske chauffører i Danmark får bøder for parkeringsforseelser. Resten bliver aldrig betalt, og nu skal det hav konsekvenser, siger transportministeren, som vil hyre et inkassofirma ind fra efteråret
Mens der i perioden fra den 1. januar 2019 til 31. marts i år er blevet uddelt  4796 parkeringsbøder til udenlandske lastbilchauffører for ulovlig parkering, er kun 959 blevet betalt. Det svarer til, at over 80 procent af de udenlandske parkeringssyndere er kørt fra deres bøder, og det er transportministeren nu blevet godt og grunddigt træt af.
- Det er uacceptabelt, at det i øjeblikket kun er cirka 17 procent af de udenlandske køretøjer, som betaler deres parkeringsafgifter. Færdselsstyrelsen har gjort, hvad den kunne, men vi er nødt til at tage andre metoder i brug for at vende udviklingen, fortæller transportminister Benny Engelbrecht.
Fra efteråret skal et inkassofirma derfor opkræve penge blandt de mange udenlandske lastbilchauffører, der holder ulovligt på blandt andet danske rastepladser og undlader at betale parkeringsbøden. Ministeren har sendt opgaven i udbud.
Bøderne udgør et beløb på knap otte millioner kr. for at parkere på en motorvejsrampe, uden for opmærkede båse på landets rastepladser eller bryde 25-timers-reglen.
- Jeg forstår godt, at de danske transportvirksomheder ryster på hovedet, når deres udenlandske kolleger ikke betaler. Det skal vi have noget gjort ved, siger Benny Engelbrecht til Jyske Vestkystn og fortsætter:
- Nettobeløbet bliver ikke nødvendigvis markant højere end i dag, men jeg går i virkeligheden ikke så meget op i, hvor mange penge der kommer ind. Det handler om princippet i, at virksomheder oplever, at man er nødt til at betale en bøde, siger han.
Hvad det koster at hyre et inkassofirma afhænger af de bud, der kommer ind. Den virksomhed, der vinder udbuddet, skal som udgangspunkt varetage opgaven i tre år.

 90 procent af de danske chauffører har betalt deres bøder.

Kilde: https://jv.dk/artikel/slut-med-ubetalte-...

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.126