23948sdkhjf

Forsvaret har fem i sigtekornet til kaserneopgave

Forsvaret moderniserer og udbygger sin faciliteter i stor stil, og nu er turen kommet til Ryes Kaserne i Fredericia, hvor der skal opføres tre nye bygninger med garager og mandskabsfaciliteter.

Til opgaven, der har form af en hovedentreprise, har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse nu prækvalificeret fem firmaer, oplyser styrelsen på LinkedIn.

De prækvalificerede er:

- 5E Byg

- C.C Contractor

- Jørgen Friis Poulsen

- K.G. Hansen & Sønner

- NCC Danmark

Udbuddet, en hovedentreprise, omfatter primært to garagebygninger på hver cirka 3.400 kvm med en standardgarage i én etage samt tre etager med briefingrum, pudsestue, omklædning, badefaciliteter, depot- og rengøringsrum, toiletter samt teknikrum. Hertil kommer én garagebygning med en standardgarage i én etage samt to etager med kontorarbejdspladser, depot- og rengøringsrum med mere på i alt 2.000 kvm. 

Desuden skal etableres sigtevold og hegn, en ny fjernvarmeledning samt foretages miljøsanering og nedbrydning af to bygninger. 

Projektet har en anslået værdi på 120 mio. kr., fremgår det af udbudsteksten. 

Byggeriet er en del af Modernisering af Hærens Materiel- og Mandskabsfaciliteter. Det samlede projekt består af 32 byggeanlægsprojekter fordelt på ni tjenestesteder i hele landet

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11