23948sdkhjf

Pladsmangel: Ung snedker køber 6.000 ekstra kvadratmeter

Den unge snedkervirksomhed ByMain har på kort tid fået pladsmangel, og derfor har indehaver Michael Maindal nu investeret i en 6000 kvm stor grund, der kan sikre rum til fremtidigt vokseværk.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Michael Maindal startede i 2015 med at fremstille planke- og sildebensborde på hobbybasis. Dengang foregik det i privaten i Århus, i 2019 rykkede han til Lysbro nær Silkeborg, og for et halvt år siden rykkede virksomheden ind i 220 kvm store lokaler i Silkeborg. Her er pladsen dog hurtigt blevet for trang, så til januar overtager ByMain en 6000 kvm stor grund i Funder nær motorvejen. Her skal i første omgang bygges 800 kvm til showroom og værksted, og får virksomheden brug for mere plads, kan der efterfølgende udvides.

– Det bliver rigtigt godt at få så meget plads. Jeg er ved at have et enormt katalog, så jeg kan ikke vise det hele i øjeblikket. Jeg vil også gerne over i noget med stole og anden siddekomfort, så det kræver ekstra plads, siger Michael Main til avisen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109