23948sdkhjf

Sønderjysk kartoffelbatteri er verdens største

Verdens største kartoffelbatteri blev fremstillet i Universe Science Park i efterårsferien.

Gæsterne i oplevelsesparken har altså haft travlt med at producere små kartoffelforsøg, der skulle bruges til verdens største kartoffelbatteri og dermed slå den gamle verdensrekord, der er et kartoffelbatteri med 1224V.

- Jeg er utrolig glad og meget beæret over, at gæsterne tog så godt imod vores udfordring og deltog i dette store fysikeksperimenter. Vi havde et ønske om at hylde 200 året for H. C. Ørsted opdagelse af elektromagnetismen, ved hjælp af et kartoffelforsøg og AGS Alssundgymnasiet var klar til at hjælpe os med dette specielle rekordforsøg. Vi har nu sammen med vores gæster slået rekorden og fik lavet verdens største kartoffelbatteri med 1950V, fortæller Morten Lorenzen, event- og arrangementskoordinator i Universe i en pressemeddelelse og fortsætter:

- En stor tak til fysiklærer Michael Lentfer Jensen, eleverne fra Alssundgymnasiet og specielt tak til alle vores gæster for at dette rekordforsøg blev til en kæmpe succes.

Parken havde købt over 500 kilo kartofler ind til efterårsferien, hvoraf de 300 kg blev brugt til kartoffelbatteriet.

Fakta om kartoffelforsøget og kartoflen

Et kartoffelbatteri virker ved at fosforsyre i kartoflen opløser zinken på zinksømmet. En kemisk proces gør at der frigøres ioner, som kan vandre inde i kartoflen. Når ionerne mødes inde i kartoflen, frigives elektroner, som "vandrer" gennem ledningen og reagerer med kobber-ionerne på kobberledningen, derved omdannes kemisk energi til elektrisk energi. 

Kartoflen leder derved elektricitet, men holder zink-ioner og kobber-ioner separat indtil ledningerne forbindes. Når ledningerne forbindes, sker reaktionen i kartoflen og elektronerne i kobbertråden tvinges til at bevæge sig, det vil sige at generere strøm.

Efterårsferien hed oprindeligt kartoffelferien tilbage i starten af 1900-tallet, hvor børn og unge skulle hjælpe forældrene i kartoffelmarken.

Kartoflen er den fjerde største fødevare i verden efter hvede, ris og majs. En kartoffel består af 80 procent vand og den er beslægtet med både tomater og tobak.

Hver dansker spiser op mod 40 kg. kartofler om året.

Kilde: Universe Science Park

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125