23948sdkhjf

Digitalisering øger mesters omsætning med 60 pct. pr. medarbejder

De håndværksvirksomheder, som har digitaliseret alle administrativt tunge processer og forretningsgange, omsætter for ca. 60 pct. mere pr. medarbejder, end de som ikke har digitaliseret deres forretning.

Selvom coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt, så er aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen steget. Det har flere analyser allerede dokumenteret. En helt ny analyse fra Visma e-conomic, der står bag regnskabsprogrammet af samme navn og som og leverer regnskabsservice til ca. 40 pct af alle danske håndværksvirksomheder, viser, at omsætningen blandt landets håndværkere er således steget med 14 pct. under coronakrisen.

- En mere dybdegående analyse af tallene viser samtidig, at de håndværksvirksomheder, som har digitaliseret alle administrativt tunge processer og forretningsgange, omsætter for ca. 60 pct. mere per medarbejder, end de som ikke har digitaliseret deres forretning. Det svarer til en årlig meromsætning på hele 640.000 tusind kr. per medarbejder, forklarer Thomas Pedersen, som er Visma e-conomics brancheekspert inden for håndværksbranchen .

 Digitalisering og effektivisering

Ud af de 22.500 små og mellemstore private håndværksvirksomheder, som e-conomic servicerer, har hver anden allerede digitaliseret sin administration. At digitalisering gør en afgørende forskel for de danske håndværkeres forretning, er Thomas Pedersen ikke i tvivl om. Og han opfordrer flere til at følge trop:

- Det har aldrig været mere relevant end nu at lade sin forretning digitalisere. Tallene taler for sig selv. Den store forskel på digitaliserede og ikke-digitaliserede håndværksvirksomheder er, at de digitaliserede håndværksvirksomheder er langt bedre gearet til at gribe de muligheder, som de gunstige coronaskabte markedsvilkår kaster af sig, end de ikke-digitaliserede håndværksvirksomheder er. Ganske enkelt fordi, de har frigivet ressourcer og tid til at kunne reagere hurtigere og arbejde mere effektivt, og det giver dem en klar konkurrencefordel, fremhæver Thomas Pedersen.

 Kigger man nærmere på arbejdsgangene i administrationen inden for håndværksfaget, bliver det da også tydeligt i hvor høj grad, at branchen er præget af manuelt arbejde. Det være sig i forbindelse med blandt andet ordrestyring, timeregistrering, materialeindkøb, lagerstyring, fakturering og bogføring. Det er alle håndholdte processer, som er sårbare over for menneskelige fejl, og som kræver rigtig mange mandetimer. Netop derfor har denne branche stor gavn af at lade sig digitalisere. 

- Digitalisering af administrative processer gavner ikke kun økonomien mærkbart hos den enkelte håndværksvirksomhed. Grundet branchens størrelse vil øget digitalisering i håndværksbranchen også gavne Danmarks økonomi og konkurrenceevne på sigt.

 I Visma e-conomic understøtter vi i dag knap 40 pct. af alle danske håndværksvirksomheder, så det er en stor del af branchen, vi med fordel kan hjælpe i den digitale retning. Og håndværksbranchen er jo bare ét fokusområde. Digitalisering er en konkurrencemæssig fordel i alle brancher, og dermed for alle de 150.000 små og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende virksomheder, som vi servicerer i dag, fastslår Thomas Pedersen fra Visma e-conomic.

 BEDRE KONKURRENCE-EVNE

Der er enorme besparelser at hente ved at digitalisere sine forretningsgange og -processer i denne branche, og det kan installationsvirksomheden El og Teknik i Næstved blandt andre nikke genkendende til. 

- At gå fra at have håndteret omkostningstunge administrative processer manuelt til i dag at have automatiseret 90 pct. af vores administration, har været en total game changer for os. Vi oplever simpelthen at få frigivet enorme mængder tid i bogholderiet og hos alle vores montører. Tid som bruges på at tage flere opgaver ind og på at yde en bedre kundeservice ude hos kunderne. Hos os har digitalisering resulteret i en øget effektivisering og en forbedret konkurrenceevne.

Men vigtigst af alt, så får vi nogle meget gladere kunder ud af det, og glade kunder er nu engang målet for os, siger partner Anders Colding Lund Petersen fra El og Teknik i Næstved.

Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078