23948sdkhjf

Årets Byggekvinde i Sverige: Hun er ”plåtslagere” og  byggeleder

Emmalena Andersson hædres for sit arbejde med psykosocial helse og mobning

Emmalena Anderssson er netop blevet udpeget som Årets Byggekvinde i Sverige af den svenske branche- og arbejdsgiverorganisation Byggföretagen.

Emmalena Andersson er det, der på svensk hedder plåtslagere, hvilket herhjemme svarer til en pladsemed/blikkenslager. (På svensk er en plåtslagere altså ikke en plattenslager, som på svenske hedder skojare, red.)

Hun er også byggeleder i virksomheden Plåtslageriet og hun arbejder både i virksomheden og i branchen samt  som helhed på at forbedre arbejdsmiljøet – og det er den indsats som nu hædres.

Det skriver Building-Supply.se

Adm. direktør Catharina Elmsäter-Svärd, Byggförtagen, fortæller til det svenske online-medie, at Emmalena Anderssons brændende engagement for at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne, trives og kan udvikle sig, gør hende til et inspirerende forbillede i byggesektoren.

- Hun er derfor en værdig vinder og vi håber, at flere kvinder nu får øjnene op for vores branche, siger Catharina Elmsäter-Svärd.

Emmalena Andersson er glad og overvældet over hædersprisen:

- Prisen betyder meget for mig, men også for andre, fordi det viser, hvor vigtigt det er at arbejde med arbejdsmiljø og kultur i virksomheden. Det arbejde, som jeg gør, det gør en forskel. For ingen – absolut ingen - skal have det dårligt på deres arbejdsplads, understreger Emmalena Andersson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079