23948sdkhjf

Sådan tæmmer man regnvand!

Lav vægt og 100 pct. tæthed var helt afgørende i valget af rør til et nedgravet bassin til at opsamle regnvand i Esbjerg.

Sådan lyder det fra hovedentreprenøren, fa. Gustav H Christensen, som  har nedgravet et Scanpipe-plastrør 160 meter lang og to meter i diameter, som giver en kapacitet på 500 kbm. Nok til et kraftigt regnvejr på 20 mm. Dertil kommer brønde og 765 kubikmeter faskiner til bortledning af vejvandet.

- Den relativt lave vægt gør anlægsarbejdet meget enklere og hurtigere at udføre, siger projektleder Jeppe Studsgaard, Gustav H. Christensen og fortsætter:

- Med plastrøret er vi sikker på, at der ikke sker indtrængning af saltvand i regnvandssystemet,

-  Det er 100 pct. tæt i samlingerne. Med en ovalitet op til 8 pct. er det fleksibelt. Sker der bevægelser i jorden omkring røret, vil det stadig være tæt, hvorimod betonrør er stift og kan blive utætte, når de sætter sig.

- Dernæst var det afgørende, at Scanpipe også selv svejser rørene. Det er en fordel, at ansvaret er placeret ét sted, siger Jeppe Studsgaard.

Tre meter sand ovenpå

Hans-Kristian Høen-Beck, salgs- og produktionsdirektør i Scanpipe forklarer, at der er leveret en samlet og sammenhængende løsning, som er en fordel for entreprenør og bygherre også i forhold til ansvar. Og levetiden er 100 år.

- Til et konkret projekt tegner vi i 3D og leverer konstruktionstegninger til ingeniørerne. Med en bred palette af komponenter og knowhow i forhold til opgaven, og kan vi sammensætte løsningen.

Afvandingen er en del af Gustav H. Christensens 40 mio. kr. store anlægsentreprise på havneøen.

Stadig oftere bliver behovet for at opsamle eller bremse regnvand løst ved at nedgrave et regnvandsbassin. Især i bymæssig bebyggelse, hvor klimasikring med åbne bassiner er begrænset af plads.

Røret er leveret i sektioner, som Scanpipes teknikere har svejst sammen på stedet. De er dernæst kranet ned i sektioner på hver 40 meter.

Røret er dobbeltvægget med en indvendig diameter på 2.000 mm. og udvendig på 2.200 mm. Fra terræn er fire saddelbrønde svejst på overkanten af røret. Saddelbrøndene i plast er også en lettere og billigere afløbsløsning i forhold til betonrør.

Store rør betyder også store kræfter i spil, derfor er udgravningen seks meter dyb. Det er beregnet, at der skal være tre meter sand oven på røret for modvirke opdriften.

 FAKTA OM PROJEKTET

Esbjerg Brygge er et flerårigt udviklingsprojekt med fokus på at skabe nye, rekreative områder nord for industrihavnen med lystbådehavn, kunstmuseum, badestrand mm. I den nye havn er anlagt en kunstig ø på 60.000 kvadratmeter, hvor der skal opføres erhvervsbyggeri og være åbne pladser med cafeliv og promenader. Første fase med anlægsarbejdet løber op i over 200 millioner kroner.

  • Nedgravet opsamlingsbassin 500 m3
  • Bygherre: Din Forsyning, Esbjerg
  • Rådgiver: Atkins
  • Hovedentreprenør: Gustav H. Christensen
  • Hovedentreprise: 40 mio.kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094