23948sdkhjf

Bygherrens skræk blev hendes bedste ven - og de sparede to uger

Det skabte udfordringer for ejendomsselskabet Hines, da arkæologer blev ved med at finde bevaringsværdige fortidslevn.

Hines skulle i gang med at renovere en række bygninger ved Rundetårn i København, og de mange fund resulterede i ekstraregninger og forsinkelser. Men et godt samarbejde mellem Hines og Københavns Museum resulterede i, at konsekvenserne ikke blev så slemme, som de kunne have været.

Det siger udviklingsdirektør Karen Egede Nielsen, som ledte projektet for Hines. Hun nævner nogle eksempler.

- I stedet for, at de udgravede et helt område, så fik vi lov til at lave en lang grøft, som de kunne tage et profil af. Derudover så valgte vi at hæve kældergulv med 30 centimeter, og dermed rørte vi ikke fortidsmindet. Vi sparede nok to uger ved at lave sådan nogle små justeringer, siger Karen Egede Nielsen.

- Et andet sted kunne vi bevare en del af de gamle træpæle fra den tidligere porcelænsfabrik ved at lave et selvbærende dæk.

Det var nogle greb, som de løbende fandt på i samarbejde med arkæologerne fra Københavns Museum.

Hines har sparet tre måneder

I forløbet fandt Hines også på at indføre nogle alternative konstruktioner. De etablerede for eksempel borede pæle i stedet for et linjefundament.

- Hvis man ikke ved, at det er muligt, kan man bare lade projektet forsinke. Jeg vil vurdere, at vi har sparet tre måneder ved at tale tæt med arkæologer om bevarende udgravninger og ved, at vi har ændret lidt på vores projekt, siger Karen Egede Nielsen.

Projektet adskilte sig også fra andre, da den forestående renovering foregik på et historisk område midt i København. Udviklingsdirektøren har derfor tilegnet sig flere redskaber, hvis hun igen skal stå for et byggeri af den kaliber.

 - Jeg vil være meget mere grundig, hvis vi skal grave i sådan et gammelt område som det her. Vi laver altid en historisk redegørelse, men det er vigtigt, at den bliver så detaljeret som muligt. På den måde kan man undersøge mere præcist, hvad der har været i den bygning, man skal til at renovere, siger Karen Egede Nielsen.

Det kunne blandt andet indebære, at man beder bymuseet om en indledende fysisk undersøgelse af området. Det var standard, inden den nye museumslov trådte i kraft.

- På det tidspunkt lavede man søgegrøfter. Det gør man ikke længere i samme omfang, men det kunne jeg godt finde på at iværksætte næste gang, fordi så ved vi mere om, hvad der er i de lag, vi kommer ned i, og ikke mindst så kommer vi til at kende dybden af kulturlagene.

- Flere steder valgte vi at lave søgeboringer i kommende udgravningsområder og besluttede på baggrund af disse, om vi skulle lave projekt korrektioner for ikke at støde på flere fortidsminder i kulturlagene, fortæller udviklingsdirektøren.

Arkæologerne fandt genstande, der gik helt tilbage til 1100-tallet.

Hun vil have historisk redegørelse tidligere

Ud over at der i dele af området havde været kirkegård, havde der også været beboelse, og det er en mulig problemstilling, som udviklingsdirektøren i fremtiden vil være mere opmærksom på.

Det kan blandt andre dreje sig om at undersøge, hvor datidens kote var placeret. Det betyder, at Karin Egede Nielsen vil finde ud af, hvor højt det tidligere terrænpunkt var placeret.

 - Når vi opstarter en opgave af denne slags, indleder vi altid med at få udarbejdet en historisk redegørelse og finder ud af, hvad den tidligere anvendelse har været i bygningerne og på arealet. Næste gang vi skal udvikle i et historisk område, vil vi gå lidt mere grundig til værks.

- Her vil jeg bede museet om at udarbejde deres historiske redegørelse langt tidligere og gå i dialog omkring forventede dybder på kulturlag. Kendskab til tidligere terrænniveauer er afgørende, når fremtidige udgravningskoter fastlægges. 30 cm ekstra dybde på et nyt kældergulv kan betyde flere måneders forsinkelse grundet arkæologisk udgravning, siger Karen Egede Nielsen.

Hun opfordrer således til, at den indledende dialog med Københavns Bymuseum på kommende projekter skal være langt mere detaljeret.

Både bygherre og museum skal have fokus på at undgå at ødelægge fortidsminder og skal derfor detaljeret drøfte i hvilke områder og dybder, der er størst sandsynlighed for at møde disse fortidsminder, mener hun. Allerede i en indledende fase bør der foretages mindre prøveudgravninger og foretages boringer til fastlæggelse af dybde på kulturlagene.

De arkæologiske genstande bliver udstillet i samarbejde med Hines på Københavns Museum. Man kan se de forskellige fortidslevn på museet på udvalgte datoer igennem hele juni. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109