23948sdkhjf

Pas på mester: Bøderegn til gamle varebiler i miljøzonerne

Siden juli måned 2020 har gamle diesel-varevogne op til 3.500 kg været afskåret fra at køre i de såkaldte miljøzoner på Frederiksberg og København samt i Aalborg, Odense og Aalborg

Det gælder diesel-drevne varebiler fra før 2007, som altså ikke må køre ind i miljøzonerne med mindre de har fået monteret et partikelfilter. Det kan være en bekostelig affære og i nogle tilfælde er det end ikke muligt.

Selvom der er er tale om ældre biler, så kører der fortsat en del diesel-drevne varevogne fra før 2007 rundt på vejene, hvor de gør gavn som blandt service- og håndværkerbiler

Og kører de ind i en af miljøzonerne, så vanker der en bøde på 1.500,- kr. Siden juli måned sidste år, hvor reglerne trådte i kraft, er der i følge installationsmedierne uddelt 11.000 bøder til indehavere af varebiler, som har overtrådt kørselsforbuddet i en af miljøzonerne.

Varebilerne fanges fortrinsvis i de automatiske nummerpladescannere, som er opsat mange steder ved kørsel ind i miljøzonerne.

 MILJØZONER OG VAREBILER:

Reglerne for kørsel med varebiler i miljøzonerne er delt op i 3 trin:

Trin 1: Fra 1. juli 2020

Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.

Trin 2: Fra 1. juli 2022

Varebiler skal være registreret den 1. januar 2012 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.

Trin 3: Fra 1. juli 2025

Varebiler skal være registreret den 1. september 2016 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.

Varebiler, der er registreret før ovenstående skæringsdatoer, skal have et partikelfilter monteret og registreret i DMR for at køre i miljøzonerne.

Reglerne i miljøzonerne gælder ikke for:

  •  Køretøjer, der er registreret i Danmark til veterankørsel
  • Køretøjer registreret i udlandet, som er mere end 30 år gamle
  • Køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet og lignende beredskabsmyndigheder, når der er opstået et ekstraordinært behov for at anvende køretøjet inden for en miljøzone. Det er dog en forudsætning, at køretøjet ikke sædvanligvis kører i zonen.
  • Køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet og lignende beredskabsmyndigheder, når disse køretøjer skal anvendes i forbindelse med beredskabsøvelser inden for en miljøzone

Kilde:https://miljoezoner.dk/

Her kan du ved at indtaste din varebils regestringsnummer se om den må køre i miljøzonerne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093