23948sdkhjf

Alle batteriers mor: Mobil 230V stikkontakt lige til at tage under armen

Hvis du er blandt de første håndværkere på pladsen eller når skurbyen skal etableres og der endnu ikke er byggestrøm, er det en kæmpe opgave at oplade batterier hver aften. Ingen har lyst til at høre på en generator hele dagen – og det er hverken sundt for mennesker eller naturen.

Det har Festool nu en løsning på. Den nyudviklede SYS Powerstation er en robust, lille stænksikker kasse, som kan lagre 1.500 watt-timer, har hele 3.680 watt varighedsydelse og en maksimal ydelse på op til 11.000 watt. Den leverer 220/240 volts strøm og har USB-udtag. Sådan!

Det giver frihed til at gå i gang med arbejdet, hvor som helst og når som helst – i et miljø helt uden støjgener og generatordunste. Og uden at trække lange ledninger rundt alle vegne.

Til kontoret og til værktøjet - og skurvognen

Den mobile PowerStation er intuitiv at betjene, let at flytte rundt, og hurtig at oplade. Den er kraftig nok til at trække selv maskiner med et stort energibehov. Til belysning, computere med videre er den svær at køre træt.

Festools danske produktchef Paw Mikkelsen siger:

- SYS Powerstation er et unikt produkt. Med det mobile energilager har man mulighed for fleksibel strøm både under opførsel af en skurby – men også, mens den er i brug. Man få en stabil netspænding på 230 volt uanset, hvor man skal bruge det.

- Der er mange tiltag i gang for at gøre byggeri mere grønt og bæredygtigt. Her er det oplagt at erstatte en af de slemme forureningskilder – og dieselgeneratorer er ikke bare dårlige for miljøet, men også for lungerne og CO2-regnskabet, siger Paw Mikkelsen.

 - Omkostningen i timeløn ved at have folk til at gå og hænge ledninger op i forbindelse med opbygning kan også spares. Så jeg er sikker på, at SYS Powerstation vil blive et standardprodukt på steder, hvor man ellers skulle trække ledninger i stor stil. Friheden og fleksibiliteten til bare at kunne gå i gang med det samme vil også være meget attraktivt for mange, fremhæver Paw Mikkelsen.

Grøn, mobil og kompakt

 Også når det gælder opgaver i parker og for anlægsgartnere og havearkitekter er der fordele.

- Det er et dilemma at arbejde på rekreative arealer og samtidig forurene med en dieselgenerator eller benzindrevet værktøj. Der er mange tiltag i gang for at arbejde mere grønt og bæredygtigt. Udfordringen har hidtil været, at man ikke har kunnet bruge el-værktøj uden at have en generator med.

- Jeg ved, at gartnere i mindst én kommune kører forsøg med at bruge strøm fra SYS Powerstation i stedet for at have en generator kørende, når de er ude at klippe hække, siger Paw Mikkelsen

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094