23948sdkhjf

Forældede regler spænder ben for iværksætteres crowdfunding i Danmark

Det skal være muligt for danske iværksættere og mindre danske virksomheder at lave aktiecrowdfunding.

Så klar er meldingen fra Dansk Industri, der vil åbne for den såkaldte aktiecrowdfunding, der aktuelt er så belagt med begrænsninger, at den i praksis ikke bruges af iværksættere i Danmark.

Fakta:

Der findes fire typer af crowdfunding.

  1. Lån – crowfundere udbyder lån, som tilbagebetales under aftalte vilkår og med rentesatser. Crowfundingen udbydes via en platform.
  2. Aktiecrowdfunding - ”mange bække små”-princippet, hvor mange mindre investorer køber en lille del af en virksomhed med fuld risiko.*
  3. Reward – mulighed for at købe sig adgang/forkøbsret til virksomhedens produkt. Pengene bruges til at få produktet i produktion. Herefter stopper relationen mellem køber og virksomhed.
  4. Donation – har karakter af en indsamling, som man kender det fra sportsforeninger, facebook eller gavekassen på en arbejdsplads.

Blandt andet er der regler for, hvilke selskaber der kan få lov at gøre brug af finansieringstypen: aktieselskaber må gerne, mens anpartsselskaber – som typisk er de mindre opstartsvirksomheder - må ikke.

Læs også: Kobots crowdfunder i England: - Vi ville gerne have gjort det i Danmark

- Crowdfunding er ikke bare kapital; det er en validering af virksomhedens produkt, der kommer umiddelbar feedback på, når man byder det ud til offentligheden. Det er en rigtig god finansieringskilde som anpartsselskaber skal have mulighed for at bruge, siger Sine Linderstrøm, der er fagleder for startups og iværksætteri i DI.

Dansk Industri vil ændre reglerne, så anpartsselskaber også får mulighed for at crowfunde i Danmark via en platform.

I dag skal en ApS-virksomhed selv rejse kapital via deres netværk og have dispensation af Finanstilsynet, hvis de ønsker at gå bredere ud efter kapital. De har ikke lov at rejse kapital via en platform, der kan matche virksomheder med potentielle investorer.

Definitioner i selskabsloven

Og den forskel mellem A/S- og ApS-selskaberne handler om, at et ApS historisk er blevet betragtet som et selskab med en lukket og kendt ejerkreds. Det har derfor været betragtet som værende imod selskabstypens ”natur” at rejse kapital fra eksterne investorer, som aktiecrowdfunding gør.

- Denne opfattelse er forældet af flere årsager. Den vigtigste årsag er, at crowdfunding ikke eksisterede som reel finansieringsmulighed for virksomheder dengang de nuværende regler blev lavet. Man kan sige, at virkeligheden har overhalet lovgivningen, og derfor synes vi, at der er brug for at få reglerne justeret, siger Sine Linderstrøm.

Vil man som anpartsselskab crowdfunde skal man omdanne sig til et aktieselskab. En manøvre, der koster 400.000 kroner og derfor afholder mange ApS’er fra at gøre det, fortæller Sine Linderstrøm.

Et muligt marked i Danmark

Dansk Industri forsøger at påvirke regeringen til at ændre selskabslovens bestemmelser for crowdfunding og anpartsselskaber i de nye iværksætterforhandlinger, som skal til at starte i Erhvervsministeriet.

I lande som eksempelvis Holland, Finland og Sverige har selskaber med status af ApS mulighed for at lave aktiecrowdfunding, og det gør de flittig brug af. Iværksættere har brug for god adgang til risikovillig kapital. Derfor mener Dansk Industri, at der er et marked for det herhjemme, og platforme skal have lov til at udbyde aktiecrowdfunding på dansk jord.

- Desuden kan vi se, at der efter corona har været fokus på at støtte og købe lokalt, og derfor synes vi, at der skal være større mulighed for at sætte penge i lokale projekter og virksomheder, siger Sine Linderstrøm.

Anbefalinger til nyt lovforslag

Aktuelt har DI fået formuleret en række anbefalinger, blandt andet om at tillade aktiecrowdfunding for anpartsselskaber, der er sendt til regeringen.

Og anbefalingerne er ekstra aktuelle, fordi ny EU-lovgivning er på trapperne, der betyder at udenlandske crowdfundingplatforme kan markedsføre sig på tværs af EU-lande fra 10. november.

- Fordelene ved de nye regler er, at det giver iværksættere og virksomheder adgang til et langt større netværk af potentielle investorer, ligesom investorerne får adgang til langt flere investeringsmuligheder, siger Sine Linderstrøm.

Men selvom flere crowdfundingplatforme gør deres indtog i Danmark, kan ApS’erne stadig ikke få en del af rovet. Danske anpartsselskaber er nemlig stadig underlagt den danske selskabslov og vil ikke kunne lave aktiecrowdfunding på hverken en dansk eller udenlandsk crowdfundingplatform.

Dermed kan de danske iværksættere gå glip af vigtig finansiering, forklarer hun.

- Konsekvensen er, at danske iværksættere ikke har samme finansieringsmuligheder som deres europæiske konkurrenter. Dermed kan de vælge at oprette eller flytte deres virksomhed til udlandet, hvor der ikke gælder de samme restriktioner i forhold til aktiecrowdfunding. Dermed risikerer vi, at arbejdspladser og vækst skabes uden for Danmark, siger Sine Linderstrøm og slår fast:

- Vi vil gerne, at crowdfundingbranchen også kan udvikle sig i Danmark. Lige nu bliver der mulighed for at skabe et større marked for crowdfunding i Europa. Det skal vi i Danmark have det fulde udbytte af ved at gøre det muligt for danske anpartsselskaber at lave aktiecrowdfunding i såvel Danmark som udlandet.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125