23948sdkhjf

Mestre på kursus: Vil spinde guld på bæredygtigt byggeri

Selv i en tid, hvor byggebranchen har rygende travlt, er interessen for bæredygtigt byggeri blandt de mindre udførende virksomheder på landets byggepladser stor. Og større end forventet. 

Det fremhæver parterne - Realdania, DI Byggeri og We Build Denmark – bag en pulje på 4,5 mio. kr. til kurser og rådgivning som små og mellemstore udførende byggevirksomheder har kunne søge siden 1. september i år.

Og nu har Realdania, DI Byggeri og We Build Denmark besluttet at udvide puljen under projektet ”Klar til bæredygtigt byggeri”, så alle der har søgt, kan være med. 

Det betyder, at 66 virksomheder fordelt over hele landet nu samlet set kan sende 496 medarbejdere og ledere på gratis og grøn kompetenceudvikling.

Oprustning på bæredygtig forretning

Helt konkret har de små og mellemstore virksomheder kunne vælge blandt fem nyudviklede kurser, som kører hen over efteråret og frem til foråret 2022.

Det er en bred vifte af virksomheder, der har søgt – både størrelsesmæssigt og i forhold til fagområder. Fagområderne dækker blandt andet anlægsentreprenører, murer, tømrer, snedker, kloakmestre, el- og VVS samt typehusbyggeri.

Målet med puljen er at styrke de mindre byggevirksomheders viden og kompetencer inden for bæredygtigt byggeri. Efterspørgslen på bæredygtigt byggeri er stigende, og de kommende ændringer i bygningsreglementet kræver blandt andet viden om byggeriernes CO2-aftryk.

 Byggeriet har nøglen

 Byggesektoren i Danmark står for godt en tredjedel af landets affaldsproduktion og for 30 procent af den samlede CO2-udledning. Skal den udvikling vendes, er det afgørende, at alle led i kæden har viden og kompetencer til at løfte den grønne omstilling, lyder det fra Realdania, DI Byggeri og We Build Denmark

Det gælder også de små og mindre udførende virksomheder i byggeriet, fordi de, med deres samlede volumen, spiller en absolut nøglerolle i den bæredygtige omstilling af byggeriet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11