23948sdkhjf

Volvo med kran, wirehejs og masser af ekstraudstyr

Gundsø Entreprenør Forretning har været hos Volvo for at hente en FMX500 8x4 kranbil

Forleden kunne Gundsø Entreprenør Forretning hente en helt ny Volvo FMX540 8x4 kranbil med wirehejs og masser af udstyr. Kranen er en HIAB X-HiPro 262 EP-5 CD, mens wirehejset er et SAWO CLF326 S-3W.

Bilen er opbygget hos SAWO i Kolding med en kombineret diesel- og hydrauliktank i højre side. Der er endvidere en specialbygget værktøjskasse i venstre side og værktøjskasser mellem bagskærmene. Der er hel alu-afdækning på hejset og et VBG PHV-træk.

Selve lastbilen har en 540 hk motor med 12 trins I-Shift gearkasse. Der er Globetrotter førerhus, luftaffjedring på alle aksler, tandem-bagaksel, tandemakselløft og Volvo Dynamisk Styring.

Lastbilen er leveret med en Volvo Guld-servicekontrakt, der blandt andet indeholder forebyggende vedligeholdelse, serviceplan og reparationer af drivline, el-komponenter, sliddele mv.

Herudover er lastbilen leveret med Volvo Dynafleet Chaufførtider, der inkluderer automatisk download af køre/hviletid og Brændstof & Miljø-pakken med overvågning og rapportering af brændstofforbrug.

Bilen er leveret af Claus Hofman fra Volvo Truck Center Taastrup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064