23948sdkhjf

Traditionel håndværkermesse med kig til fremtidens byggecenter

Efter to år, hvor Corona har spændt ben for den traditionelle håndværkermesse, afholder Fog på torsdag den 7. april en vaskeægte håndværkermesse, hvor det igen vil være muligt at samles fysisk. Messen giver samtidig mulighed for at følge opførelsen af et helt nyt byggecenter, hovedkontor og multifunktionshus hos Fog på Firskovvej i Lyngby 

- Hos Fog er vi først og fremmest begejstrede for, at vi er så langt med vores kommende byggecenter, og så er det en ekstra bonus, at vi igen kan være vært for den traditionelle og fysiske messe, siger Hans-Henrik Ottosen, forretningsdirektør i Fog Lyngby, i en pressemeddelelse.

- Messesæsonen spiller en afgørende rolle for vores kunder og er med til at styrke relationerne til de professionelle kunder. Vi ser frem til at byde kunderne velkommen på messen, hvor der både vil være nye produkter, de klassiske messetilbud og videndeling, som vi kender det, fremhæver han.

Fremtidens byggecenter

Det nye byggecenter forventes at slå dørene op i marts 2023, og hos Fog er man stolte over de mange muligheder, det nye hovedkontor rummer, som understøtter fremtidens byggebranche, der for tiden gennemgår en enorm udvikling.

- Vi vil gøre alt markant lettere – lige fra de store projekter for de professionelle kunder til de mindre gør det selv-opgaver for de private kunder. Med vores kommende byggecenter ønsker vi at gøre os umage med at højne kvalitet, rådgivning og service samt skabe rum for læring og udvikling, siger Carsten Ludvig, adm. direktør i Johannes Fog A/S.

Fremtidens byggecenter med fokus på den gode kundeoplevelse er godt på vej. Således kan Fog glæde sig over den snarlige færdiggørelse af Fogs P-hus, som er første etape af byggeriet på Firskovvej i Lyngby.

Byggeriets første spadestik blev taget i slutningen af 2020.

- Nu hvor P-huset er langt fremme, kan vi for alvor se tegningen for fremtidens byggecenter. Vi kan næsten ikke vente, til det står færdigt i marts 2023, siger Carsten Ludvig.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Læs mere om: fog
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125