23948sdkhjf

Sygehus fik kun et enkelt tilbud - og det var langt over budgettet

Prisen på en stor udvidelse af et p-hus ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg viste sig at være for høj, i hvert fald fra den ene tilbudsgiver, som meldte sig på banen.

Derfor har sygehuset og Region Syddanmark valgt at annullere udbuddet, som oprindeligt var anslået til 60 mio. kr., bekræfter sygehusets ledelse.

- Årsagen er, at vi kun havde fået et enkelt tilbud, som lå væsentligt højere end budgetteret. På den måde er vi som alle andre også blevet ramt af stigende priser i byggeriet, skriver adm. sygehusdirektør Per Busk i en mail til Mester Tidendes søsterblad, Licitationen-Byggeriets Dagblad, og oplyser, at beslutningen om annulleringen blev truffet den 16. marts.

Udbuddet var på en totalentreprise og bestod i at bygge to eller tre nye etager oven på det eksisterende parkeringshus på Nørregade i Esbjerg, et par hundrede meter fra sygehuset.

Det ville tilføre op mod 600 nye pladser og en maksimal kapacitet på 1200 pladser og har været sygehusets og regionens løsning på et stigende behov for parkering fra personale, ambulante patienter og pårørende.

En måneds tid

Nu vil bygherren tage sig tid til at træffe en beslutning om den videre færd.

- Vi har brug for parkeringspladserne, så nu handler det for os her på sygehuset om at kigge fremad. Vi har derfor igangsat en markedssondering, der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan komme videre, skriver Per Busk.

- Det forventes at tage en måneds tid, hvorefter sonderingen skal bearbejdes til en mere konkret anbefaling fra vores side om det fremadrettede projekt, når vi kigger på markedspriser, valg af entrepriseform mv.

Konklusionen bliver, at byggeriet forsinkes, skriver han, men det kan endnu ikke fastslås, hvornår byggeriet går i gang, og dermed heller ikke, hvornår det står færdigt, lyder det.

Region Syddanmarks presseenhed oplyser, at p-huset i Esbjerg er det eneste udbud, regionen har måttet udskyde i "lang tid", og at regionen omvendt har "gennemført mange udbud i den seneste tid, hvor vi ikke er endt med annullere."

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109