23948sdkhjf

Struktører er på charmeoffensiv for at få elever

Struktøruddannelsen mangler appel til nye studerende. En navneforandring har været til diskussion, men branchen kunne ikke blive enig

Forsøget på at finde et nyt og mere appellerende navn til stuktøruddannelsen er endt i tavshed. Det er udfaldet af en møderække i foråret mellem branchens repræsentanter, erhvervsskolerne og 3F, der satte sig samme for at evalurere en forundersøgelse fortaget blandt unge, kommende studerende, forældre, UU-vejledere, igangværende struktører og branchens øvrige aktører.

- Vi kommer ikke til at ændre navnet. Branchen har ikke ønsket det. I en undersøgelse sagde to tredjedele nej, mens den tredjedel, som gerne ville have en navneændring, ikke havde et samlende alternativ. Derfor har vi valgt, at gå videre med det samme navn, men udfordringen er intakt, fortæller uddannelseskonsulent i Byggegruppen/AUI hos 3F, Jens Kirkegaard.

Han sad selv med til mødet, hvor navne som jordarbejder, betoner, betonsvend, betonstruktør, byggeanlægger og mange flere blev kastet op i luften.

Men deltagerne kunne ikke bliver enige. Nogle forslag præciserede ikke, hvad uddannelsen egentlig dækker over, nogle navne var for lange andre for kedelige, mente de.

Kært barn har mange navne, siger man - det gælder bare ikke struktøruddannelsen. Når de unge på erhvervsskolernes grundforløb bliver spurgt til deres kommende valg af linje, svarer mange ifølge Jens Kirkegaard: "tømrer eller måske murer". De aner ikke hvad en struktør er.

Der er ellers arbejde nok

Det er brandærgerligt, hvis navnet alene enten skræmmer ansøgere væk eller i hvert fald ikke lokker dem til, lyder det fra Jens Kirkegaard.

- Vi synes, vi har en rigtig god uddannelse, hvor der er ledige lærepladser, men vi må også konstatere, at de unge ikke ved, hvad vi er for en størrelse. Det må vi arbejde videre med og finde en strategi, så vi kan rekruttere flere, siger uddannelseskonsulenten, der tilføjer, at der ikke uddannes nok, hvilket har været balladen i en årrække.

Han er alligevel forsigtig optimist.

- Branchen er inde i en positiv udvikling. I 2012 modtog 93 personer et svendebreve som anlægsstruktør. I 2024 fortæller fremskrivningsprognoserne os, at 226 bliver uddannet som anlægsstruktører. Det er baseret indgåede lærlingeaftaler.

Han ser dog gerne, at der uddannes markant flere, også selvom byggebranchen skulle opleve en mindre afmatning i aktivitetsniveauet.

- Vi kan godt tåle en mere afkølet branche, men stadig uddanne flere. Vi kigger ind i klimasikring, infrastrukturplan og elektrificering af jernbanenettet, så der er arbejde og opgaver nok at tage fat på, siger Jens Kirkegaard.

Charmeoffensiv på vej

Kommer man i bekneb, kan man altid forsøge at trække kendiskortet. Det en lige præcis tilfælde her.

- Vi har søsat et samarbejde med Thomas Urskov (journalist, skientusiast og selvbygger, red.). Han har kærlighed til både unge og beton. Han selv i færd med at støbe sit eget hus i det vestjyske. Og han vil lave nogle events, hvor de unge kan opleve støbedage og se, hvad man kan komme til at arbejde med, fortæller Jens Kirkegaard.

- Thomas Uhrskovs hustru er også med på fremstødene. Hun vil blandt andet støbe møbler og accessories, tilføjer han.

- Vi vil vise de unge, hvilke muligheder der er, og vi håber, de vil synes, det er fedt, siger uddannelseskonsulentent og håber, at endnu flere fra alle samfundslag på et tidspunkt vil få øjnene op for struktørvejen såvel som andre erhvervsveje.

- Vi taler ind i den politiske målsætning, om at 25 procent af en ungdomsårgang skal være faglærte. Den kode er ikke knækket. Det vil også kræve et opgør med "social arv". Skal vi sætte de unge fri, skal det jo også være ok, at juristens datter bliver brolægger, siger Jens Kirkegaard.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125