23948sdkhjf

Virksomheder bør have 500 kr. i fradrag for hver indberetning til det offentlige

Ifølge Dansk Håndværk vil fradraget ikke nødvendigvis dække de reelle udgifter hos virksomheden, men det vil få det offentlige til at tænke sig om, før de sender virksomhedsejere i de små og mellemstore virksomheder på aftenarbejde for at servicere myndighederne

I bestræbelserne på at dæmme op for de stigende mængder af administrative byrder, som offentlige myndigheder pålægger små og mellemstore virksomheder, foreslår Dansk Håndværk nu et automatisk skattefradrag for hver indberetning.

Det sker blandt andet på baggrund af artikler i Mester Tidende , som blandet andet omtaler en analyse fra SMVdanmark af den arbejdsbyrde, som myndighederne pålægger de små virksomheder  

- Analysen viser, at en lille virksomhed i gennemsnit bruger 3,5 time om ugen på et væld af forskellige indberetninger. Myndighederne har en glubende appetit på viden om alt mellem himmel og jord, og dyngen vokser, fordi det er gratis for det offentlige at kræve mere, understreger Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk.

Vil give automatisk skattefradrag

Dansk Håndværk foreslår derfor, at virksomhederne skal kompenseres for det arbejde, de udfører:

- Virksomheden bruger tid på at servicere myndighederne, og det skal de ikke gøre gratis. Konkret foreslår vi, at de får et automatisk skattefradrag på 500,- kr. for hver tvungen indberetning, de skal foretage. Skal der indberettes én gang om måneden, giver det et årligt fradrag på 6.000 kroner. Skal de samme oplysninger indberettes to forskellige steder, er der naturligvis dobbelt fradrag. Kræver det offentlige fire forskellige indberetninger månedlig,m betyder det et fradrag på 24.000 kroner, forklarer Morten Frihagen.

Han understreger, at hvis virksomheden frivilligt søger om at få kompensation eller andre fordele, så står de selv for arbejdet. Men hvis opgaven består i at levere viden, uden at virksomheden får noget ud af det, kompenseres de.

Nemt at administrere

Ifølge Dansk Håndværk vil fradraget ikke nødvendigvis dække de reelle udgifter hos virksomheden, men det vil få det offentlige til at tænke sig om, før de sender virksomhedsejere i de små og mellemstore virksomheder på aftenarbejde for at servicere myndighederne. Og det kan få mængden af oplysninger under kontrol:

- Vores forslag er praktisk og ret nemt at gennemføre. Myndighederne ved præcist hvilke virksomhedstyper, der er pålagt de forskellige indberetninger - ofte ud fra deres stamdata i erhvervsregisteret. Det er derfor også ganske nemt helt automatisk at give dem et tilsvarende fradrag. Dermed betyder vores løsning hverken ekstra arbejde for myndigheder eller virksomheder, understreger Morten Frihagen.

Han håber, at landets virksomhedsejere vil tage forslaget op på møder i den kommende valgkamp, så de lokale politikere bliver nødt til at forholde sig til problemet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.095