Vært Mette Bluhme Rick står i front foran de 10 håndværkere, der dyster om at have 'Danmarks stærkeste hænder'. DR/ Per Arnesen

’Den store bagedyst’, ’Maddysten’ og ’Danmarks næste klassiker’. DR har en stolt tradition for underholdningsprogrammer, hvor danskere med forskellige hobbyer eller professioner konkurrerer mod hinanden. Den 27. oktober er der premiere på det seneste skud på stammen; ’Danmarks stærkeste hænder’. Her er det landets professionelle håndværkere, der bliver sat i scene og i centrum. 

I DR har det været på tegnebrættet længe at lave et program som det, der nu kommer til danskernes skærme med Mette Bluhme Rick som vært. Det fortæller DR’s underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme.

- Vi har længe haft lyst til at sætte fokus på den her store, diverse gruppe af mennesker, der får vores land til hænge sammen. Dem, der bygger de huse, vi bor i, eller sørger for at vores kloaker ikke løber over. Og så vil vi også gerne vise, at de her ting ikke er bare noget, man gør, men noget man er blevet god til, fordi man har uddannet sig og arbejdet for det.

I ’Danmarks stærkeste hænder’ rejser en gruppe på ti håndværkere, der rummer alt fra tømrere til stilladsarbejdere, rundt i landet. Her dyster de i konkurrencer baseret på forskellige fagområder. En efter en vil de i løbet af de fem afsnit falde fra, indtil én vinder står tilbage med titlen af ’Danmarks stærkeste hænder’ og en præmie på 50.000 kr. 

Udover at programmet er drevet af et stærkt konkurrenceelement, er det er altid bare godt fjernsyn at vise mennesker, der er gode til noget, mener Jan Lagermand Lundme. Dertil er de fleste håndværkeres talenter meget visuelle. Det er nogle typer af erhverv, der kræver samarbejde, og at man vrider hjernen. Og det er alt sammen gode drivkræfter, når man laver tv, forklarer han.

- Vi har flere med i programmet, der ikke har en gymnasial uddannelse. Mennesker der har dygtiggjort sig i et fag, og derfor klarer sig supergodt i dag. Det har været et bevidst ønske at vise rollemodeller, der har valgt en anden vej i livet end den mere klassiske. Hvis programmet på den måde kan åbne op for erhvervsuddannelserne, vil det da være glædeligt. Jan Lagermand Lundme, Underholdningsredaktør i DR

Det har været centralt at lave et underholdningsprogram, som folk gider se. Jan Lagermand Lundme ser det dog som et stort plus, hvis det også kan være med til skabe en større interesse for håndværket som levevej.

- Vi har flere med i programmet, der ikke har en gymnasial uddannelse. Mennesker der har dygtiggjort sig i et fag, og derfor klarer sig supergodt i dag. Det har været et bevidst ønske at vise rollemodeller, der har valgt en anden vej i livet end den mere klassiske. Hvis programmet på den måde kan åbne op for erhvervsuddannelserne, vil det da være glædeligt, lyder det fra Jan Lagermand Lundme.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier: Positivt at vise faglig stolthed frem

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier byder formand for Lederne Ole Heinager det nye program hjerteligt velkommen som et led i den ihærdige indsats for at rekruttere flere af fremtidens håndværkere. Han håber, de kommer til at se lidt af den samme positive effekt på erhvervsskolernes håndværkslinjer, som da 'Bagedysten' åbnede en masse unge øjne for at dyrke konditorfaget eller de mange madprogrammer, der har fået flere til drømme om en fremtid som mesterkok.

- Jeg tror, det har en positiv effekt at vise den ypperligste faglighed indenfor de forskellige håndværk. Og ikke mindst vise, at der findes masser af faglig stolthed på nogle felter, der har været talt ned i mange år. Forhåbentligt kan det her program være med til at tænde nogle drømme. Ole Heinager, Formand for Danske Erhvervsskoler- og gymnasier - Lederne

- For unge i dag handler det ikke om, hvad de kan blive, men hvad de kan være. De vil ikke bare være en faglig arbejdskraft. Så det handler om at skabe en identitetsfølelse og en forståelse af, at der her er noget, man kan være stolt af at være, siger han, og fortsætter:

- Jeg tror, det har en positiv effekt at vise den ypperligste faglighed indenfor de forskellige håndværk. Og ikke mindst vise, at der findes masser af faglig stolthed på nogle felter, der har været talt ned i mange år. Forhåbentligt kan det her program være med til at tænde nogle drømme.

Ole Heinager håber, at programmet lykkes med at styre udenom nogle af de klassiske håndværkerklicheer og har castet en gruppe, der både er fede typer og nogle positive rollemodeller på hver sin måde. Dermed kan programmet bedst ramme så mange som muligt af de unge mennesker, der er skoletrætte eller ikke fungerer optimalt i det klassiske skolesystem. 

De 10 håndværkere dyster i en række konkurrencer, der udspringer i deres respektive færdigheder. Her er en af deltagerne i gang med VVS-udfordring. DR/Per Arnesen

I stedet kan de unge, der måske er kreativt anlagte eller har hænderne godt skruet på, se, at der findes andre veje til at få forløst sit potentiale. Han krydser fingre for, at ’Danmarks stærkeste hænder’ laver bare en smule indirekte reklame for de mange erhvervsuddannelser, hvor der er stor mangel på lærlinge.

- Vi har jo et ret unikt system herhjemme med en uddannelse, der tager 4 år, men hvor man kun er i skole 20 pct. af tiden og bruger resten af tiden ude i en virksomhed. De unge får en faglighed, ingen kan tage fra dem. Og selv når de står med deres svendebrev i hånden, er der stadig masser af døre åbne. Man kan komme ud og tjene gode penge, starte sin egen virksomhed eller læse videre, slutter Ole Heinager.