23948sdkhjf

Håndværkerforening har været Silkeborgs faste støtte i 160 år

Lokale håndværksmestre stiftede for 160 år siden en forening for at skabe en skole til områdets lærlinge. Siden har foreningen vokset sig til en indgroet og aktiv del af byens udvikling

Det er ikke sådan, at alt er bevaret i sin oprindelige form fra dengang i 1863, hvor en kreds af lokale håndværksmestre stak hovederne sammen en januardag og stiftede Silkeborg Håndværkerforening. 

Eksempelvis er kontingentet steget en smule fra det oprindelige beløb, der lød på én rigsdaler, til de 900 kr. et medlemsskab løber op i anno 2022. Ligeledes går foreningen heller ikke længere under navnet Silkeborg Håndværkerforening, men hedder i dag SMVsilkeborg for at sikre en ensretning med moderforeningen SMVdanmark.

SMVsilkeborg

  • Blev stiftet 11. januar 1963 som Silkeborg Håndværkerforening, hvilket gør SMVsilkeborg til byens næstældste forening, der stadig eksisterer.
  • En del af moderforeningen SMVdanmark. Halvdelen af medlemmers årlige kontingent går hertil, hvorfor man som medlem dermed automatisk også er medlem af SMVdanmark og har alle fordele heraf.
  • SVMsilkeborg har gennem historien investeret i en hel del projekter i byen. Blandt andet den originale Teaterbygningen i 1875 samt den nuværende Teaterbygningen, der blev opført med start i 1954. Man har også været medstiftere af andre kulturinstitutioner som Musikhuset. 
  • Foreningens første medlemmer var initiativtagere til byens første håndværkerskole. Siden har foreningen fastholdt en tæt tilknytning til Silkeborgs erhvervsuddannelse, der i dag hedder College 360. 

Kilde: SMVsilkeborg

Men det centrale - foreningens formål og mission - har ikke ændret sig i sin grundessens i løbet af de 160 år. 

Først og fremmest handler det om at fremme sine medlemmers interesser, men dernæst er det en lige så vigtigt grundpille i foreningens arbejde at være en aktiv samfundsstøtte for byen i det midtjyske. Det fortæller Ejner Husted, formand i SMVsilkeborg.

Vi som forening ud over vores egenkapital råder over midler fra diverse fonde og ikke mindst overskudsandel fra Varelotteriet, som vi hvert år deler ud af til gavn og gode for Silkeborg. Ejner Husted, formand for SMVsilkeborg

- Hvis SMVsilkeborg forsvandt, ville det have stor betydning for områdets håndværkere, men det ville også kunne mærkes for resten af byen, siger han og uddyber:

- Vi råder udover vores egenkapitalover over midler fra diverse fonde og ikke mindst overskudsandel fra Varelotteriet, som vi hvert år deler ud af til gavn og gode for Silkeborg. Det går ikke kun til erhvervsrelaterede formål, men rettes også i høj grad mod mod byens kulturliv.

Ejner Husted og fremhæver byens musikhus, som SMVsilkeborg var med til at stifte for 23 år siden og lige siden har støttet finansielt. 

Tilmed var man vi også medstifter af Kunstcenteret Silkeborg Bad. Begge steder har man fortsat udpegningsret til de siddende bestyrelser, hvilket sikrer medindflydelse på afgørende brug af midlerne.

Et traditionsbunden ansvar for byens spirende håndværkere

Han fortæller videre, at man ikke en forening, der i sit arbejde er videre præget af nedarvede traditioner eller har en medlemskultur, der er defineret af sin mangeårige historie. Man forsøger dog at ære sin historie ved at være solid organisation, der tager aktiv del i Silkeborgs udvikling. 

Man er enige om, at der mangler et uddannelsessted til lærlinge, så man etablerer Silkeborgs Tekniske skole. Det var dog en lørdags- og søndagsskole, det var jo ikke noget, man skulle bruge arbejdstiden på Ejner Husted, formand SMVsilkeborg

En af de institutioner, man føler et særligt ansvar for, er byens erhvervsskole, som foreningen selv stiftede:

- Dengang for 160 år siden samledes områdets håndværksmestre sig om behovet for en håndværksskole i Silkeborg. Man var enige om, at der mangler et uddannelsessted til lærlinge, så man etablerede Silkeborgs Tekniske skole, fortæller Ejner Husted.

- Dengang var det dog en lørdags- og søndagsskole, det var jo ikke noget, man skulle bruge arbejdstiden på, følger han op med et grin.

Siden har Silkeborgs erhvervsskole ”minimum rykket adresse tre gange”, forklarer han, og har de sidste par været placeret i spritnye rammer centralt i byen,. Nu med det moderne og
officielle navn College 360. 

Trods af flytninger og moderniseringer har SMVsilkeborg stadig fastholdt sin nære tilknytning til byens erhvervsskole. Man støtter blandt elevforeningen finansielt, ligesom man har faste lokaler i bygningen, hvor man så vidt muligt placerer alle sine arrangementer, generalforsamlinger og lignende. 

Trods sin tilstedeværelse midt i de unges hverdag, medgiver Ejner Husted medgiver dog, at SMVsilkeborg alligevel kæmper lidt med at få tag i den unge håndværksgeneration i byen.

- Vi er da lidt ude i en charmeoffensiv. Det er ikke en foryngelseskur, vi er ude i, men vi har da lidt svært ved at få fat i de unge mestre, så vi forsøger at være lidt ekstra aktive i at gøre vores hoser grønne. At kommunikere tydeligt, at man både for personlige fordele af et medlemskab, ligesom man bidrager til vores indsats for Silkeborg som by, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078