23948sdkhjf

Liftmesse melder udsolgt

Skønt det blot er anden gang, Dansk Liftmesse er sat til at løbe af af stablen, melder parterne bag allerede udsolgt på standfronten

I maj mødtes forhandlere og producenter i liftbranchen for første gang på Dansk Liftmesse. Nu er holdet bag klar til at gentage succesen, og allerede fem måneder inden messeafholdelse er der udsolgt af stande, oplyser messen i en pressemeddelelse.

– Vi besluttede ret hurtigt, at messen skulle afholdes igen i 2024 på baggrund af de mange positive tilbagemeldinger fra både messegæster og udstillere. Kort tid efter dette års messe, var alle stande allerede udsolgt til næste år på trods af, at antallet af udstillere er udvidet for at imødekomme efterspørgslen, fortæller Henrik Skibsted, formand for foreningen Dansk Liftmesse og adm. direktør i liftfirmaet Ahern Denmark.

“Særdeles interessant”

På messen, der finder sted den 16. – 17. maj 2023 i Slagelse, vil de besøgende blive præsenteret for et stort udvalg af lifte og minikraner og få mulighed for en snak med liftbranchens førende forhandlere og producenter fra både ind- og udland. På messen vil de forskellige udstillere præsentere et bredt udvalg af blandt andet lastbillifte, saxlifte, bomlifte, minikraner, spiderlifte og meget andet.

Messegæsterne kommer til at møde 21 forskellige udstillere, som kommer med et bredt udvalg af forskellige maskiner og mærker samt produktnyheder, som de hver især vil præsentere på den 3000 kvm store messe.

– Vi var meget tilfredse med dette års messe og vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle deltage som udstiller igen næste år. Målgruppen for messen er særdeles interessant for os og vi fik mange værdifulde kontakter og ordrer med hjem, udtaler direktør Michael Jessen fra Jysk Lift Service.

Dansk Liftmesse er arrangeret af styregruppen bag messen og næste års messe finder sted den 16. – 17. maj 2024 i Slagelse på ZBC Transport & Logistikskolens udendørs areal på Dalsvinget 18, 4200 Slagelse. Messen har åbent torsdag den 11. maj fra kl. 10.00 – 18.00 og fredag den 12. maj fra kl. 10.00 – 14.00.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172