23948sdkhjf

Arkitekt og nedriver går sammen om at genbruge byggematerialer

Med genbrug af originale tagsten har arkitekt bevaret Mjølnerparkens historie og reduceret CO2-udledningen i forbindelse med renovering af området

Den omfattende renovering af det københavnske boligkvarter Mjølnerparken har, med BO-VEST som administrator på projektet og Bo-Vita som boligorganisation, været flere år undervejs og er nu så småt ved at nå sin afsluttende fase.

Den store makeover til trods kan boligkvarterets 36-årige historie fortsat mærkes og ses. Det fortæller Mads Lund, creative director hos arkitekthuset Nordic Office of Architecture og fremhæver den centralt beliggende materielgård, hvor tagsten fra Mjølnerparkens gamle bygninger har fået lov til at leve videre.

For at sikre en grønnere fremtid, skal vi i vores branche omfavne ideen om at forny, snarere end at skabe fra bunden. Vi skal udnytte de ressourcer, vi allerede har, og omdanne dem til noget nyt og værdifuldt Mads Lund, creative director Nordic Office of Architecture

- Den bæredygtige tænkning har dannet rammerne for renoveringsprojektet, og med genbrugen af eksisterende tagsten, som ikke fejlede noget, har vi slået to fluer med et smæk. Vi har skabt en unik bygning, der med sin patinerede facade og unikke mønster repræsenterer det historiske, ligesom vi har sparet på CO2-udledningen ved ikke at skulle investere i nyt materiale, forklarer Mads Lund i en pressemeddelelse.

Partnerskab om nye standarder

Renoveringen af Mjølnerparken har siden sin start i 2011 haft bæredygtige udmærkelser for øje. Og for Nordic, der som arkitektvirksomhed ønsker at gå forrest med løsninger, der understøtter og fremmer upcycling i bygge- og anlægsbranchen, ligger et renoveringsprojekt som Mjølnerparken lige for.

- For at sikre en grønnere fremtid, skal vi i vores branche omfavne ideen om at forny, snarere end at skabe fra bunden. Vi skal udnytte de ressourcer, vi allerede har, og omdanne dem til noget nyt og værdifuldt. Projektet er et skridt på vejen mod en sådan tilgang, og vi håber, at den bliver det traditionelle frem for det nye, siger Mads Lund.

Samme ambitioner har man hos nedrivningsspecialisterne Kingo. De to aktører er gået sammen i et tæt samarbejde og har udviklet et koncept til genbrug af materialer, der har som ambition at sætte nye standarder i branchen.

- Vores fælles vision er, at genbrug kan drive en nødvendig udvikling inden for bæredygtighed i byggeindustrien og mindske overflødig fremstilling, siger Søren Malund Thomsen, head of business development hos Kingo.

Klimafaktura og genbrug

Kingo og Nordics setup kan fungere i forbindelse med fællesprojekter og på tværs af projekter med eksterne aktører.

Førstnævnte er ansvarlig for nedrivningsarbejdet på en måde, der beskytter materialerne, og vil også stå for opbevaringen af genbrugsmaterialerne. Nordic bidrage med deres ekspertise indenfor arkitektonisk design og sikre, at disse materialer får nyt liv i kommende projekter.

Fra Kingos eksisterende genbrugscentral, vil andre aktører i branchen kunne købe disse ressourcer til brug i deres egne bygge- og renoveringsprojekter.

Og så vil kunderne i fremtiden modtage en klimafaktura, der inkluderer et detaljeret klimaregnskab, hvor de kan se, hvor meget CO2-udledning de har sparet.

- Vores engagement i at opfylde de stigende krav til bæredygtighed i byggebranchen er ikke tom snak, og vi præsenterer en løsning, der ikke blot lever op til kravene, men også omfavner dem. Vi kører med fuld gennemsigtighed i vores processer og metoder, samtidig med at vi leverer pålidelige data om vores og vores kunders CO2-udledning, fremhæver Mads Lund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082