Lønsforskellen mellem faglærte og akademikere er på skrump
Af De seneste 30 år er de faglærtes lønninger steget i et helt andet tempo end landets akademikeres. Dermed er den økonomiske gevinst ved at tage en lang videregående uddannelse sammenlignet med en kortere faldet betragteligt.
Det viser en ny analyse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Mens en gennemsnitlig 40-årig akademiker i 1989 tjente 86 pct. mere end en jævnaldrende faglært, var forskellen i 2022 svundet ind til 56 pct. Samtidig har nogle grupper af faglærte overhalet visse grupper af akademikere målt på indkomst.
– Der bliver færre og færre faglærte på det danske arbejdsmarked, og vi står faktisk og mangler personer med en erhvervsuddannelse. Derfor er prisen for deres arbejdskraft steget markant. Det gælder især håndværkernes indkomster, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.
Manglen på faglærte presser lønnen op
Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for en faglært er steget med 21,9 pct. siden 1987, mens erhvervsindkomsten i gennemsnit er steget med 4,7 pct. blandt akademikere. Begge dele, når der er korrigeret for prisstigninger.
– Vi har i mange år uddannet flere og flere akademikere, så vi nu er nået helt op på, at hver femte 40-årige har en lang videregående uddannelse. Det har sat sig i akademikeres indkomstudvikling, der over tre årtier er gået langsommere end de andre uddannelsesgruppers. Og faktisk fortsætter den udvikling nok i de kommende år, hvor andelen af akademikere forventes at stige yderligere, siger Emilie Damm Klarskov.
Flere typer faglærte inden for de tekniske og byggetekniske områder har som 40-årige en højere gennemsnitlig indkomst end akademikere inden for områderne humaniora, kunstneriske fag og pædagogik, der i gennemsnit tjener mellem 346.000 og 462.000 kroner.
Til sammenligning har en 40-årig elektriker i gennemsnit en erhvervsindkomst på 524.000 kroner.
– Både blandt unge og deres forældre hersker der nogle myter om det at være faglært. Mange tror sikkert, at man ikke tjener så godt som faglært, men for eksempel elektrikere, VVS’ere og mekanikere tjenere allerede i dag mere end nogle grupper af akademikere. Og man kan godt forvente, at det billede bliver forstærket i de kommende år, hvor manglen på faglært arbejdskraft vil vokse markant, siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- Indkomstforskellen mellem 40-årige akademikere relativt til 40-årige faglærte er faldet fra 86 procent i slutningen af 80’erne til 56 procent i dag. Personer med mellemlange og især korte videregående uddannelser har også haft en mere gunstig udvikling i indkomsten end akademikere.
- I samme periode er andelen af 40-årige, der er akademikere, steget kraftigt fra godt 5 procent i 1987 til over 20 procent i 2022, og andelen forventes at stige til 27 procent i 2035. I samme periode faldt andelen af 40-årige, der er faglærte, også markant.
- Der er stor spredning i indkomsten for alle uddannelseshovedgrupper, men særligt blandt akademikere. Hver sjette 40-årige faglærte tjener mere end den typiske 40-årige akademiker.
- Der er store indkomstforskelle inden for de store uddannelsesgrupper. For eksempel tjener ingeniører og elektrikere markant mere end henholdsvis humanister og social- og sundhedsmedarbejdere.
- Den voksende andel af akademikere på arbejdsmarkedet vil sammen med stigende mangel på faglærte sandsynligvis bidrage til, at indkomstforskellene mellem dem mindskes yderligere de kommende år.
Læs hele analysen her.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
