23948sdkhjf

Nu forsvinder siloen fra Kalundborgs havnefront

Det er en bygning med stor symbolsk betydning for Kalundborg og byens historie, som G. Tscherning A/S sender stød med kuglen. G. Tscherning A/S oplever markant interesse for nedrivningen af DLG-Siloen.
Nedrivningen af DLG-Siloen er begyndt, og for mange i Kalundborg er det en begivenhed, man har set frem til i årevis. Når snakken blandt de lokale falder på den 48 meter høje tidligere kornsilo, er ordet øjebæ, det udtryk som falder rigtig mange mennesker ind.

- Interessen har været stor for de lokale i området. Der var mødt rigtig mange mennesker op inklusive borgmesteren, da vi slog på den første gang i sidste uge, siger projektleder Frank Schultz Petersen fra G. Tscherning A/S til Mester Tidende.

Med siloens forsvinden får en hel bydel bedre udsigt til vandet. Udsigten fra vandsiden, der i forvejen domineres af domkirken, ændres betydeligt. Kalundborg får derudover en stor ledig grund på et attraktivt område, og Kalundborg Kommune er nu i gang med forberedelserne til udvikling af området.

Sjælden form for nedrivning

Nedrivnings- og saneringsteams fra G. Tscherning A/S har siden starten af december gået bygningerne igennem, så de tre silobygninger, den ene med administrationslokaler, samt en værkstedsbygning tæt ved havnekajen, nu står klar. Alt er strippet for inventar og løse bygningsdele og lovmæssigt miljøsaneret for bl.a. bly, PCB og asbest.

- Det er 18 tusinde tons beton, og der er ikke plads til at sprænge den. Siloen ligger tæt på et hus, der skal bevares, og det gør opgaven svær, så den skal rives ned på god gammeldags maner, siger Frank Schultz Petersen.

G. Tscherning A/S er den eneste entreprenør- og nedrivningsvirksomhed herhjemme, der har den maskine, der kræves ved kuglenedrivningen i Kalundborg.

Ligesom nedrivning ved sprængning er sjældent, så er det heller ikke ofte, at man river bygninger ned med kugle. I Danmark har man de seneste årtier kun haft to større totalnedrivninger ved sprængning, nemlig de to stærkt omtalte højhuse i Rødovre i 2011 og Københavns dengang højeste bygning, Gasbeholderen i Valby, i 2012. Begge blev sprængt af Tscherning-folk.

- Vi skal være færdige til juni. Der kan godt være langt mellem denne type opgaver. Vi har kun haft 5-6 stykker over de sidste cirka 10 år, siger Frank Schultz Petersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094