23948sdkhjf

Nyt netværk skal styrke installationsbranchen

TEKNIQ er på vej med et nyt ledelsesnetværk med tre grene, der skal være med til at styrke kompetence- og forretningsudviklingen i installationsbranchen
I løbet af de næste par måneder vil TEKNIQ rulle et nyt ledelsesnetværk ud i henholdsvis København, Aarhus og trekantsområdet, der skal være med til at styrke kompetence- og forretningsudviklingen i installationsbranchen.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

- Netværkene er en erkendelse af, at hvis branchen skal nå de ambitiøse produktionsmål, som de har sat, så må vi understøtte dem, siger Bjørn Hove, der er konsulent i TEKNIOs udviklingsafdeling og ansvarlig for netværkenes opstart.

Han nikker genkendende til, at der i forvejen findes mange netværk, men han forsvarer alligevel initiativets relevans.

- Det er vores erfaring, at der mangler et branchespecifikt forum, hvor ledere kan diskutere, hvordan de bedst muligt udvikler deres forretning, siger han.

Netværksmøder med tema

Netværksmøderne arrangeres og ledes af TEKNIQ der lægger vægt på, at de skal munde ud i ny viden og inspiration til både personlig og forretningsmæssig udvikling.

I første omgang vil TEKNIQ invitere relevante og branchebekendte oplægsholdere til at give inputs under temaet "produktivitet og effektivitet".

- Vi arbejder i øjeblikket på højtryk for at få relevante personer ind, som dels har indsigt i branchen, og som dels kan give relevante metoder og værktøjer til netværket, som de kan bruge i hverdagen.

Vi lægger stor vægt på, at netværksmøderne er målrettede og brugbare, siger han og fortsætter:

- Tanken er, at der skal være et årligt tema med fire møder. Og så skal det være interaktivt. Det lægger vi også stor vægt på. Der skal være plads til både dialog, debat og diskussion.

Ud over oplæg fra diverse eksperter vil netværkene også få besøg og selv besøge virksomheder - både i og uden for branchen, lyder det.

Inden netværkene for alvor startes op i slutningen af marts 2015, vil TEKNIQ bruge februar måned på at komme ud og gøre opmærksom på initiativet.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078