23948sdkhjf

Bygningskonsulenter danner ny forening

Danske Bygningskonsulenter er skabt som reaktion på, at bygningskonsulenternes hidtidige forening BfBE valgte at placere sit sekretariat i Dansk Industri
Der var klar opbakning ved etableringen af en ny og bredere rådgiverorganisation. På den stiftende generalforsamling i Middelfart blev der også sat navn på den nyvalgte bestyrelse

Med et pænt og engageret fremmøde fik Danske Bygningskonsulenter valgt en bestyrelse på syv personer, der nu skal opbygge den nye og stærke rådgiverorganisation inden for byggeri og energiteknik – Danske Bygningskonsulenter. Bestyrelsen skal i første omgang arbejde med en plan for foreningens kommende fokusområder.

Det var med Tommy Glindvad, den tidligere formand for BfBE, ved roret, at baggrund og formål med den nye forening blev præsenteret.

- Danske Bygningskonsulenter er organisation for energikonsulenter og huseftersynskonsulenter. Men også den stigende interesse og fokus på kvalificeret byggefaglig rådgivning vil komme i centrum for Danske Bygningskonsulenter via en række fagudvalg som f.eks. energirådgivning, tæthedsmåling, miljøproblemer som PCB og bly samt indeklimaproblemer som radon og skimmelsvamp, fortæller Tommy Glindvad.

Danske Bygningskonsulenter er skabt som reaktion på, at BfBE hen over hovedet på mange små og mellemstore rådgivningsvirksomheder valgte at placere sit sekretariat i Dansk Industri og derigennem påfører medlemmerne en ekstra kontingentomkostning.

- Danske Bygningskonsulenter vil have et bredere fokus på de mange rådgivningsydelser, der efterspørges inden for det byggefaglige område, og hvor der er behov for at kunne arbejde med kvalitet, certificering, efteruddannelse og samtidig fungere som en seriøs og effektiv dialogpartner for myndighederne fx Energistyrelsen, siger Tommy Glindvad og fortsætter:

- Vi har nu indgået aftaler med en forsikringsleverandør om rådgiveransvarsforsikring og andre relevante forsikringsprodukter, som vil stå til rådighed for medlemmerne. Herudover har Danske Bygningskonsulenter indgået en aftale med Byggeriets Kvalitetskontrol om at levere certificeringsydelser med en fordelagtig rabat for foreningens medlemmer.

Danske Bygningskonsulenter får sekretariat i Dansk Byggeri. Foreningen har via denne aftale adgang til at trække på Dansk Byggeris faciliteter og kompetencer, uden at medlemmerne af foreningen påtvinges et medlemskab af Dansk Byggeri. Tommy Glindvad tillægger dette samarbejde stor værdi, idet han via sit mangeårige samarbejde med Dansk Byggeri ved, at der er et godt og effektivt sekretariat til rådighed for den nye forening.

Danske Bygningskonsulenters bestyrelse:

• Tommy Glindvad - Firma Tommy Glindvad. nielsen@glindvad.com

• Egon Majlund - PLATECH. arkitekt@platech.dk

• Vivi Gilsager - Jysk Trykprøvning A/S

• Steen Nelander - ENS Consult. Ensconsult

• Jørg Nielsen - Dansk Bygge og Energirådgivning

• Michael Teglgaard - M2-rådgivning ApS.

• Stig Nørnberg - Energihuset Danmark Aps

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08