23948sdkhjf

Find dit stjålne køretøj med TomTom tracking

Forsikring og Pension har netop skrevet TomToms tracking-enheder LINK410 og LINK510 på listen over anerkendte enheder. Det betyder, at enhederne fremover kan bruges til at spore stjålne køretøjer og se, hvor tyvene har læsset varerne af
Kunder med TomTom WebFLEET slipper i fremtiden for at skulle investere i to enheder til sporing. Fra dags dato kan de nemlig nøjes med at bruge den TomTom sporingsenhed, der sidder i køretøjet, til både flådestyring og tyverisporing.

Forud for anerkendelsen hos Forsikring og Pension har TomTom arbejdet tæt sammen med sporingsvirksomheden WorldTRACK, der har udviklet en batteribackup og indgået en aftale med en anerkendt alarmcentral.

- Mange af vores kunder har ønsket, at LINK410 og LINK510 kom på Forsikring og Pensions liste, så de slipper for at investere i to forskellige sporingsenheder. Vi er stolte af, at det nu er lykkedes efter et tæt positivt samarbejde med WorldTRACK, siger Key Account Manager Charlotte Schönemann-Paul, TomTom Telematics Nordic.

Helt praktisk fungerer det sådan, at enheden udsender et signal, om at køretøjet er blevet stjålet, det kan ske over det såkaldte elektroniske hegn, Geofence. Herefter ringes der til den af WorldTRACK godkendte alarmcentral, og koden på sporingsenheden oplyses. Centralen logger derefter på enheden og kan finde frem til køretøjet, traileren m.v.

En stor fordel ved LINK410 og LINK510, frem for mange andre løsninger, er, at vagtcentralen nøjagtigt kan se nøjagtig, hvor køretøjet blev stjålet, og hvilken rute den har taget frem til den aktuelle position. Det er nyttigt, hvis tyvene har lastet tyvekoster fra lasten af undervejs.

- TomToms sporingsenheder er nogle af vores mest driftssikre og efterspurgte produkter, vi har, derfor er vi meget glade for, at det er lykkedes at få en anerkendt løsningerne hos Forsikring og Pension, siger Brian Clemens WorldtTRACK A/S

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094