23948sdkhjf

Tag Hansgrohe med på farten

Badspecialisten informerer med sin nye mobile hjemmeside hurtigt og brugervenligt om produkter og service
Information overalt til enhver tid – også på farten – er i dag nærmest en selvfølge. Knap 70 pct. af danskerne har en smartphone, der lader dem surfe på nettet uanset tid og sted. Badspecialisten Hansgrohe har derfor udviklet en mobilversion af sin hjemmeside:

- I dag besøger op til 20 pct. af vores kunder vores hjemmeside fra en smartphone eller tablet, fortæller Lars Bjerregaard Jessen, marketing- og kommunikationschef hos Hansgrohe Danmark.

- Vores kunder er mobile, så det er vi også. Med mobilversionen af Hansgrohes hjemmeside gør vi det muligt for vores kunder og samarbejdspartnere at finde masser af information om alle vores produkter og vores service – hurtigt og brugervenligt.

Kompakt indhold skaber værdi

På m.hansgrohe.dk får brugeren overblik over alle produkter fra mærkerne Hansgrohe og Axor. En filterfunktion gør det muligt at sortere produkterne efter f.eks. stilretning eller brugsområde, såsom badekar eller bruser, og når det ønskede produkt er fundet, finder man let detaljeret information. Hertil hører bl.a. designpriser, certifikater, måltegninger, produktdatablade og også et overblik over produktvarianter i forskellige overflader eller armaturhøjder.

Brugeren kan hurtigt se, om et produkt er nyt i sortimentet, samt finde anbefalinger til mulige alternative og supplerende produkter.

Når man fremover besøger www.hansgrohe.dk fra en smartphone, får man valget mellem at besøge den normale hjemmeside eller mobilversionen. Det er også muligt at gå direkte til mobilversionen af hjemmesiden ved at besøge m.hansgrohe.dk. Mobilversionens indhold, funktioner og design er specielt tilpasset smartphones og optimeret til styresystemerne iOS og Android. Den enkle navigation fører intuitivt og hurtigt til den ønskede information, som også fremstilles kompakt og i overskuelig form.

Information på stedet

- Med mobilversionen af hjemmesiden kan slutbrugeren danne sig et overblik over Hansgrohes produkter hjemmefra, i sommerhuset, på farten og alle andre steder. Samtidig kan VVS-installatøren bruge m.hansgrohe.dk til at rådgive slutbrugeren om de forskellige muligheder til bad og køkken, når han er ude på en opgave, forklarer Lars Bjerregaard Jessen.

- Derfor fungerer mobilversionen af hjemmesiden også over langsommere internetforbindelser. Så er billeder og produktinformation tilgængeligt overalt.

Alt indhold på siden kan let sendes i en e-mail eller deles på sociale netværk. Takket være Hansgrohes forhandlersøgning kan slutbrugeren også hurtigt finde den nærmeste forhandler af Hansgrohes produkter. Derudover linker den mobile Hansgrohe-side til andet nyttigt indhold, f.eks. webspecials, Hansgrohes apps og Hansgrohes YouTube-kanal, hvor man bl.a. finder vejledning til teknik og rengøring.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094