200.000 kr. til fremtidens VVS-installatører
Uanset de trange tider i installationsbranchen er det nødvendigt at kigge fremad. Det er vigtigt at Danmark også i fremtiden ligger i front med velkvalificerede, faguddannede VVS-installatører. Derfor øger Brødrene Dahl sammen med otte af sine leverandører igen i år bidraget til DM i Skills.
Brødrene Dahl har sponseret danmarksmesterskabet i VVS som det tidligere hed - i tæt ved 15 år og været hovedsponsor for VVS-kategorien siden starten af DM i Skills for fire år siden. Selv i kriseårene er det lykkedes Brødrene Dahl at samle opbakning blandt sine leverandører til at støtte konkurrencen. Således også i år, hvor værdien af materialeleverancerne er øget med 33 pct. i forhold til sidste år.
Sammen med Altech, Alterna, Novipro, Worx, Wavin, Danfoss, Rems og Mascot, stiller Brødrene Dahl de rør, fittings, værktøj, toiletter m.m. til rådighed, som de fire konkurrencedeltagere skal bruge i konkurrencen om at lave den bedste varmeinstallation, afløbsinstallation og vandinstallation.
Traditioner holdes i hævd
- DM i Skills er en meget begivenhed i installationsbranchen. Vores branches fremtid afhænger af, at vi har dygtige, faguddannede installatører, som fortsat kan holde de solide danske håndværkstraditioner i hævd. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i de unge og i uddannelse. Jeg erkender, at de hårde markedsvilkår har indflydelse på investeringslysten, men netop på dette område er det vigtigt at bakke op.
Derfor glæder det mig også, at vi sammen med vores leverandører kan bidrage mere i år end tidligere, siger Morten Kilden Nikolajsen, kommerciel direktør i Brødrene Dahl.
For Brødrene Dahl er DM i Skills også en oplagt lejlighed til at gøre opmærksom på sig selv om grossist og rådgiver over for fremtidens VVS-installatører.
DM i Skills 2014 finder sted i Gigantium i Aalborg den 23.-25. januar. I alt 44 fag er tilmeldt hvoraf de 29 er konkurrencefag og 15 er demonstrationsfag. 30-35.000 besøgende forventes at lægge vejen forbi DM i Skills.
tøtte