23948sdkhjf

Gør dine tilbud 10 pct. billigere og få bedre bundlinje !

BIM. Det lyder mystisk, men er sådan set bare programmer der giver dig overblik over byggeopgaven og kan gøre dine tilbud ca. 10 pct. billigere og samtidig forbedre din bundlinje
Hvis du som håndværksmester føler, at begrebet Det Digitale Byggeri er noget som hører til blandt arkitekter, ingeniører og store entreprenørfirmaer, så er du ikke helt galt på den. Men hvis du samtidig lukker øjnene for de mange digitale værktøjer, der tilbydes byggebranchen, så risikerer du at forringe din konkurrenceevne ganske væsentligt.

Det skriver Mester Tidende.

Blandt de værktøjer håndværksmestrene helt sikkert skal kigge nærmere på er BIM (Bygnings Informations Model) som i korte træk både er et program og en arbejdsmetode. Med BIM kan man bl.a. skabe 3D tegningsmateriale og avancerede visualiseringer som skaber overblik og mulighed for at optimere din byggeproces og dit samarbejde med de øvrige aktører på byggepladsen.

BIM er populært sagt et program, hvor du "hælder" alle byggeriets data ind, så du kan arbejde med tegninger, tidsstyring, økonomi, materialer osv. på ét sted. Og så kan du altså dele de mange data med dine folk på byggepladsen og andre samarbejdspartnere – også på smartphones og tablets.

- Små og mellemstore håndværksfirmaer vil helt sikkert kunne gennemføre bedre byggerier med færre fejl og bedre bundlinje ved at anvende BIM, lover BIM-arkitekt Thomas Graabæk, BIM Equity A/S

Han erkender, at det sandsynligvis forekommer de fleste at være en smule teknisk, men understreger, at håndværksmesteren faktisk blot skal fortsætte med at gøre det han hidtil har gjort bare på en meget smartere og mere rationel måde, som er med til at reducere den tid mesteren skal sidde med tegningsmaterialet

- Den tid kan mester helt sikkert bruge mere effektivt andre steder, siger Thomas Graabæk til Mester Tidende.

Hjælp til selvhjælp

- Der er mange måder at arbejde med BIM på. Der er mange forskellige værktøjer, men det er indholdet i modellerne der er det afgørende og mulighederne for at granske og dele indholdet der i sidste ende kan gøre en investering i BIM til en god forretning.

Vores påstand er, at en håndværksmester kan gøre sine tilbud ca. 10 pct. billigere ved at anvende BIM, fordi modellerne og den måde man arbejder med indholdet i modellerne skaber øget overblik over byggeprocessen fra start til slut. Ja, sågar også efter, hvis bygherren ønsker tilbud på løbende vedligeholdelse af sin bygning, siger Thomas Graabæk til Mester Tidende.

Han understreger, at en af de store barrierer for udbredelsen af BIM blandt de små og mellemstore virksomheder er, at implementering af et nyt system – alt andet lige – kræver nogle ressourcer. Og i en tid, hvor håndværksmestrene slås benhårdt om ordrerne, kan det godt være svært at få tid til at sætte sig ind i nye arbejdsrutiner.

Den økonomiske investering er til at overse, men det kan være sværere at afsætte de nødvendige mandetimer.

- Derfor tilbyder vi naturligvis at servicere BIM-integrationen i virksomheden, så håndværksmesteren på den måde kan hente gevinsten hjem uden selv at skulle sætte sig ret meget ind i systemet. Vi anbefaler dog, at mester selv, eller en anden i virksomheden, hurtigt tager "ejerskabet", fordi det faktisk slet ikke er så uoverskueligt, siger Thomas Graabæk.

BIM Equity tilbyder også både introkurser og andre kurser som kan være med til at vække interessen for brug af BIM blandt små og mellemstore håndværksfirmaer.

Hvad er BIM?

BIM er en forkortelse for Bygnings Informations Modeller. Det er både en metode og en model, der digitaliserer hele byggeprocessen. BIM indebærer, at alle faser, fra skitsering, projektering, realisering og efterfølgende drift og vedligehold, foregår via en 3D model. BIM benytter intelligente objekter, der indeholder data. BIM medfører, at de potentielle fejl, der opstår ved overførelse af informationer mellem traditionelle byggeprogrammer i princippet elimineres.

Før eller senere bliver BIM en branchestandard. Bedre processer giver bedre økonomi og munder ud i bedre projekter til gavn for investorerne, de kommende brugere, ja, hele samfundet, da BIM bl.a. gør det lettere at bygge bæredygtigt.

Det kan du få:

For små og mellemstore håndværksfirmaer er følgende BIM-programmer især interessante;

• BIMcontact: Projektweb til fildeling, projektstyring, adresser, kalender og kommunikation.

•SyncroSite: Byggepladsstyring.

• Solibri Model Checker: Kvalitetssikring af BIM-projekter. Eventuelt som service: Vi bygger BIM fra rådgivernes dokumentation, kvalitetssikrer (fjerner fejl, bl.a. kollisionskontrol, BR10-krav, m.v.) og leverer data til entreprenøren for direkte prissætning.

• BIMx Docs: Tegninger og 3D-model, samlet i én fil på iPad, der opdateres automatisk, når rådgiverne laver rettelser.

• ArchiFM: BIM-baseret drift & vedligehold, med fuld understøttelse af de nye IKT-bekendtgørelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063