Psykisk syge og boligorganisationer svigtes af kommunerne

Hele 28 pct. af de ansatte i almene boligorganisationer har oplevet at blive afvist, når de har søgt støtte hos kommunen til at tackle udfordringer med psykisk syge beboere. Det viser en undersøgelse fra BL og Psykiatrifonden

En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden og fagbladet Boligen, der udgives af BL – Danmarks Almene Boliger, viser, at 88 procent af boligorganisationernes ansatte har oplevet udfordringer med psykisk syge beboere. 60 procent oplever, at der er kommet flere episoder de seneste fem år. Og over halvdelen svarer, at de ugentligt eller månedligt står over for udfordringer med psykisk syge beboere.

28 procent af de ansatte ejendomsfunktionærer, boligsociale medarbejdere osv. har ydermere oplevet at føle sig afvist, når de har søgt støtte hos kommunerne.

- Vi er i den almene boligsektor utroligt stolte af at kunne huse alle mennesker – også psykisk syge.

Vi er også tilhængere af, at psykisk syge ikke skal institutionaliseres og i videst muligt omfang skal bo i egen bolig. Men det kræver, at den nødvendige professionelle hjælp følger med, siger direktøren for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

Det er et synspunkt, der deles af formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt.

- Når der er sket en stigning i antallet af udfordringer med beboere med psykisk sygdom over de seneste 5 år, er det jo et udtryk for, at de sympatiske intentioner ikke er fulgt op af tilstrækkeligt gode rammer. Det giver dårlige liv for beboere med psykisk sygdom – og i nogle tilfælde mange problemer for omgivelserne, siger Anne Lindhardt og fortsætter:

- Det er et problem, når mellem hver tredje og fjerde ansatte i de almene boligorganisationer føler sig afvist af kommunen, når de søger hjælp til at klare udfordringerne. Det er der sikkert flere forklaringer på, men det er vigtigt, at de ansatte i boligorganisationerne føler sig mødt. Ejendomsfunktionærerne er jo ikke klædt professionelt på til at tackle specifikke problemer i forhold til psykisk sygdom, fortsætter hun.

Antallet af psykiatriske sengepladser på behandlingsinstitutionerne er siden 1976 reduceret fra 11.000 til 6.000. Færre indlægges, og alene de sidste tre år er den gennemsnitlige indlæggelsestid dalet fra fire til tre uger.

De manglende psykiatriske behandlingspladser betyder, at et voksende antal mennesker med psykisk sygdom må gennemleve eventuelle kriser i eget nærmiljø sammen med pårørende og naboer. Det medfører ofte utryghed og konfliktsituationer med naboerne. Situationer, som i stor stil tackles af ansatte i de almene boligorganisationer.

tøtte