23948sdkhjf

Kan du høre røgen?

Røgalarmer redder liv og kan fås til under 100 kr. Alligevel er der mange danske boliger, der er uden røgalarmer. Energistyrelsen sætter i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen fokus på denne risiko og lancerer derfor kampagnen Kan du høre røgen". Målet er, at vi alle har røgalarmer derhjemme og husker at tjekke, at de virker.
De fleste danske husstande har én eller flere røgalarmer derhjemme. Men i mange boliger mangler de stadig. En bolig uden røgalarmer kan medføre en øget risiko for beboerne, hvis eksempelvis et glemt levende lys udvikler sig til en brand.

Energistyrelsen sætter i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen fokus på denne risiko og lancerer derfor kampagnen "Kan du høre røgen". Målet er, at vi alle har røgalarmer derhjemme og husker at tjekke, at de virker.

Udgangspunktet er, at de fleste selv kan sætte ind røgalarm op. Men professionelle installatører står også klar med både råd og dåd.

Alarm giver tid til reaktion

I 7 ud af 10 boliger herhjemme findes der allerede røgalarmer. Stadig dør der hvert år omkring 60-80 personer som følge af en brand. De fleste i boliger uden røgalarmer.

– Røgalarmen forhindrer ikke, at der opstår brand, men den giver personer i boligen bedre mulighed for at reagere i tide. Enten ved selv at slukke ilden eller redde sig ud og tilkalde hjælp. Så røgalarmer kan redde liv, fastslår chefkonsulent i Energistyrelsen Charlotte Micheelsen.

Beboerens ansvar

Mange af de boliger, som endnu mangler røgalarmer, er leje- eller andelsboliger. Måske tror beboeren, at det er ejerens ansvar at sørge for røgalarmer, men det gælder kun i byggeri opført efter 2004. Ellers er det beboeren selv, som skal sørge for det.

Mindst udbredt er røgalarmer blandt unge i alderen 18-25 år. Næsten tre fjerdedele af de unge, som bor i ungdoms- og kollegieboliger, har ikke en røgalarm. Tilsvarende har mange ældre over 65 år ingen røgalarm og udgør samtidig en uforholdsmæssig stor andel af de personer, som omkommer i brand,

Nem at sætte op

- Heldigvis er røgalarmer nemme at sætte op, siger Charlotte Micheelsen. De fås også til en overkommelig pris i supermarkeder og byggemarkeder. Man bør da også overveje at sætte flere røgalarmer op i sin bolig.

Også de professionelle installatører står klar med råd og dåd.

Der er desværre mange, som glemmer at tjekke, at røgalarmen virker. Tryk på testknappen én gang om måneden og udskift batteriet én gang om året, anbefaler Energistyrelsen.

Tips om røgalarmer:

• Sæt røgalarmen højt, helst i loftet

• Sæt gerne flere røgalarmer op

• Minimum en røgalarm per etage

• Skal kunne høres tydeligt fra alle soverum

• Test din røgalarm én gang om måneden
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094