23948sdkhjf

Kloakmesse med folk på scenen og på gulvet

95 udstillere står klar på Kloakmessen i Fredericia den 23. og 24. januar. Midt i udstillingsområdet kan man følge med i dette års Danmarksmesterskaber i kloakarbejde, og på scenen er et både underholdende og vedkommende program linet op
På Kloakmessens førstedag kan de besøgende fagfolk bl.a. møde meteorolog Peter Tanev, som de fleste kender fra vejrudsigten på TV 2. Han fortæller om ekstreme skybrud og kraftig regn, der er blandt de største klimaudfordringer, som Danmark står overfor de kommende år.

Klimamodellerne viser, at vi i fremtiden vil kunne få flere og kraftigere skybrud over Danmark, og Peter Tanev fortæller om årsag og virkning, samtidig med at han krydrer foredraget med billeder og videoklip af ekstremt vejr. Et sagligt og relevant foredrag, tilsat god humor, som man ikke bør snyde sig selv for.

Senere samme dag hedder overskriften på scenen "Vakuumkloakering anno 2014". Vakuumkloakering kan tit med fordel anvendes i områder med en flad terrænprofil , høj grundvandstand, varierende belastning sommer/vinter eller i naturbeskyttelsesområder. Steel ApS orienterer om emnet og om, hvordan man kan lave miljøsikker kloakering.

Ved middagstid om fredagen entrer Kilian Water scenen for at fortælle om test og udvikling af beplantede filteranlæg. Man kan høre om, hvordan anlægget kan opfylde P-krav, hvordan recirkuleringen kører optimalt og hvordan anlægget kan rense for bakterier.

Lidt senere beretter Søren Gabriel fra Orbicon om LAR (lokal afledning af regnvand) og skybrudssikring af bygninger, som har potentiale til at blive et stort forretningsområde for fremtidens kloakmestre.

Klokken 14 lukker Margrethe Stenger leddet i sceneprogrammet med emnet "Sikkerhed til rigtige mænd".

Alle besøgende på Kloakmessen kan i øvrigt aflevere deres bud på messens flotteste stand og deltage i konkurrencen om en Humbaur kvalitets trailer fra Kongeaa Trailercenter til en værdi af 7.000 kroner.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141