El-ulykker skader mindst 7.000 om året
Ny statistik viser, at ca. 7.000 danskere årligt bliver behandlet på skadestuen efter en elulykke. Statistikken viser desuden, at cirka 40 pct. af ulykkerne sker i forbindelse med huslige aktiviteter eller ulønnet arbejde, mens cirka 20 pct. af ulykkerne sker i forbindelse med lønnet arbejde.
En ny statistik viser, at cirka 7.000 danskere årligt bliver behandlet på skadestuen efter en elulykke. Statistikken viser desuden, at cirka 40 procent af ulykkerne sker i forbindelse med huslige aktiviteter eller ulønnet arbejde, mens cirka 20 procent af ulykkerne sker i forbindelse med lønnet arbejde.
Herudover er en række ulykker ikke specificeret nærmere.
Kun toppen af isbjerget
Men tallene viser kun toppen af isbjerget. Elulykker er nemlig lumske, og derfor er det kun en del af sagerne, der fremgår af skadestuernes statistikker. Det forklarer overlæge og ekspert i skader som følge af elulykker, Anette Kærgaard, fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning.
– Skaden viser sig i mange tilfælde først senere. Og hvis man først søger lægehjælp efter to eller tre måneder, så bliver det formentlig ikke registreret som en elulykke. Derfor kan man kun konkludere, at der er rigtig mange elulykker, men et helt reelt tal er umulig at fremskaffe, siger Anette Kærgaard.
Hun tilføjer, at mange er for uforsigtige i omgangen med el, og det er en af årsagerne til de mange skader. Især hos private.
– Vi tager generelt ikke el alvorligt nok, selvom vi jo godt ved, det er farligt. Det er samme mekanisme, der gør, at vi kører for stærkt i vores bil eller cykler uden cykelhjelm, selvom det er farligt. Derfor kan ulykken for eksempel ske, hvis butiksassistenten får fingrene ind i armaturet og får stød, fordi hun vil skifte en lyskilde, siger Anette Kærgaard.
Hun forklarer, at elulykker er alvorligere, end de fleste tror, fordi skaden ofte sker inde i kroppen. Herudover kan man ikke sætte lighedstegn mellem for eksempel spænding og graden af skade på en person, fordi der er en lang række faktorer, der spiller ind. Dermed kan det være ligeså alvorligt, når private kommer til skade, som når en professionel får stød.
– Hvis man for eksempel får stød, hvor strømmen løber gennem kroppen fra arm til arm, så er det ikke sikkert, at man har synlige skader på hænderne. Strømmen løber der, hvor modstanden er mindst; og gennem kroppen er det via nervevævet. Derfor er det her, vi ser de fleste senskader forårsaget af elulykker, siger Anette Kærgaard og fortsætter:
– Oftest slipper man med et alvorligt chok, når skaden sker under lav spænding. Men man kan sagtens have to eksempler, der umiddelbart kan sidestilles, hvor personerne kommer fra ulykken med helt forskellige grader af skader, siger overlægen.
Oplysning og autorisation
Simon O. Rasmussen fra TEKNIQ mener, at man i branchen og fra politiske side bør fokusere stærkere på at få bragt antallet af elulykker ned. Det gælder dels i forhold til oplysning og dels i forhold til at værne om autorisationsordningen.
– Autorisationsordningen er netop indført for at beskytte forbrugerne mod dårligt arbejde, elskader og elbrande. Derfor skal vi styrke ordningen og oplyse borgerne om, at el er noget, som kun uddannede fagfolk skal arbejde med. Herudover skal vi selvfølgelig løbende sørge for, at medarbejdere overholder sikkerhedsreglerne, siger Simon O. Rasmussen.
Overlæge Anette Kærgaard arbejder til daglig med patienter, der lider under varige skader efter en elulykke. Her er både fysiske og psykiske symptomer til stede efter elulykker.
– Der er typisk tale om nerveskader, som for eksempel giver fysiske symptomer som snurren, prikken, nedsat føleevne og smerter i kroppen. Herudover psykiske symptomer som hukommelsestab, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær, siger Anette Kærgaard og fortsætter:
– Derfor er elsikkerhed en sag, man skal tage ganske alvorligt, og forebyggende indsatser og oplysning er vigtig - både til private og professionelle.
Antal elulykker
TEKNIQ har fået lavet et udtræk fra Landspatientregistret over antallet af patienter, der har modtaget behandling på en skadestue som konsekvens af en elulykke i perioden 2008-2012. Tallene har en usikkerhedsprocent på 10 procent, idet enkelte andre ulykkesårsager er registreret sammen med elulykkerne.
Herunder kan du se antallet af elulykker på landsplan, og i hvilken situation skaden er sket. Tallene er et gennemsnit af data fra perioden.
• Samlet: 7.032
• Skade i forbindelse med huslig aktivitet eller ulønnet arbejde: 2.640
• Skade i forbindelse med lønnet arbejde: 1.276
• Skade i forbindelse med uddannelse: 148
• Skade i forbindelse med uspecificeret aktivitet: 2.969
• Herunder kan du se de regionale tal for antal elulykker:
• Region Hovedstaden: 2.001
• Region Sjælland: 979
• Region Syddanmark: 1.469
• Region Midtjylland: 2.282
• Region Nordjylland: 301
• Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland har en overrepræsentation af elulykker sammenlignet med befolkningstallet. tøtte
