23948sdkhjf

Lillebæltsbroen sætter sig

Lillebæltsbroen sætter sig fortsat og det kræver forstærkning af funderingen rundt om de fire bropiller
Funderingen rundt om Lillebæltsbroen fire piller skal styrkes i 2014. Det skyldes, at broen sætter sig ud over, hvad der hidtil har været forventet.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad

Banedanmark oplyser, at det forberedende arbejde er gået i gang på anbefaling af en ekspertgruppe, som Banedanmark har bedt om at analysere data på det ler, som Lillebæltsbroen er bygget på.

Søren Boysen, direktør i Teknisk Drift i Banedanmark, oplyser, at forstærkningen af funderingen konkret sker ved, at der lægges omkring 125.000 kubikmeter sten omkring de fire bropiller.

- Det sker på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen, som vi bad om at undersøge bæreevnen i den plastiske ler, som Lillebæltsbroen er bygget på, siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Lillebæltsbroen blev bygget i 1935 funderet på Lillebælts plastiske ler. Siden broen blev indviet har den sat sig med omkring 75 centimeter. Det er hvad der er forventet, og broen er konstrueret til at absorbere denne sætning.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094