23948sdkhjf

Glattrimmer til kanterne

Lille malerulle gør det lettere at male fodpaneler, gerigter og vinduer
Der er ingen grund til at sukke dybt, når hjemmets mange gerigter, dørkarme, fodpaneler og vinduer skal males.

En fiks lille malerulle fra firmaet Spekter er designet, så den både klarer store flader som døre og de langt smallere emner som karme og vinduer. Malerullen udmærker sig især, når det gælder de mere krævende præcisionsarbejder på kanter og sider af f.eks.gerigter og karme.

Den lille malerulle - også kaldet glattrimmer - har et gummibelagt greb, så den ligger godt og sikkert i hånden. Den er nærmest som en forlængelse af fingrene, og det giver fuld kontrol og er med til at sikre et flot resultat.

Spekter's glattrimmer er så praktisk konstrueret, at der kan skiftes mellem forskellige typer ruller på 5, 10 og 15 cm bredde og flere tykkelser, blandt andet en tynd 15 cm rulle, der er god bag radiatorer og rør.

Udstyret med Spekter's Superglat Original minirulle efterlades overfladen som var den sprøjtelakeret. Og takket være glattrimmerens ergonomiske udformning har man et sikkert og fast greb, så de tidskrævende sider let og hurtigt kan males - uden den store risiko for at male udenfor. På YouTube under navnet "Spekter spot" kan man se en lille animation med glattrimmeren i brug.

En snedig detalje ved Spekter's glattrimmer er en indbygget nål, som kan skydes ind i rullen og derved låse den, så den ikke drejer rundt. Det gør det muligt - med en fjerlet håndbevægelse - at stryge hen over overfladen og udglatte den yderligere, hvis der er behov for det. På fagsprog hedder det "at slette," og det er med til at sætte prikken over i'et.

tøtte

Glattrimmeren fra Spekter ligger godt og sikkert i hånden, hvilket gør det nemt at male smalle emner og kanter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078