23948sdkhjf

Ved at være sidste chance for håndværkerfradrag

Vinduesproducenten VELFAC råder håndværksmestrene til at gøre en sidste indsats for at hjælpe kunderne til at benytte håndværkerfradraget
- Du kan hjælpe dig selv til flere ordrer resten af året. Brug håndværkerfradraget som den gode grund til, at dine kunder skal vedligeholde boligen nu. Fradraget bortfalder til nytår, så derfor er planlægningen vigtig for at nå det hele. Har du en større vinduesudskiftningsopgave, skal du huske at indregne leveringstid på materialerne.

Det er det gode råd fra vinduesproducenten VELFAC til håndværksmestrene

VELFAC fremhæver, at det er god service at oplyse kunden om mulighederne med fradraget og samtidig fortælle, at der er også er en god grund til at bestille mesters arbejdskraft allerede nu. Arbejdet skal være udført i 2014 og betalt inden 1. marts 2015 for at udløse håndværkerfradraget på 15.000 kr. pr. fradragsberettigede voksen i husstanden.

- Vi anbefaler, at man som håndværker bruger muligheden for håndværkerfradrag aktivt i salgssituationen. Det tager tid at få leveret et ordentligt kvalitetsvindue, og derfor er det vigtigt at assistere kunderne i processen, så vinduerne kan nå at blive produceret og installeret inden årsskiftet. Kunderne kommer igen, hvis de får et godt produkt, men også hvis de føler sig ekstra godt hjulpet i en specifik situation, siger Morten Rosager Andersen, der er salgsdirektør i VELFAC.

På skat.dk kan man finde en liste over de konkrete ydelser, der er omfattet af fradragsordningen og dem, som ikke er. Arbejdsløn til reparation eller udskiftning af vinduer og terrassedøre med glas er fuldt berettiget. Det gælder eksempelvis også i have- og udestuer, som ellers ikke er fradragsberettigede i forhold til andre ydelser.

Håndværksrådet anbefaler, at boligejerne tager den lokale håndværker med på råd. På denne måde de kan nå at få udført opgaverne og derved udnytte håndværkerfradraget mens tid er

- Man bør tage sin håndværker med på råd, når årets resterende vedligeholdelser skal planlægges, så man kan udnytte håndværkerfradraget. For det første er det ikke alle håndværksydelser, der er omfattet af fradragsordningen, og for det andet kan der være en lang produktionstid, som det eksempelvis er tilfældet med vinduer. Derudover kan man forvente ekstra pres på håndværkerne, når vi nærmer os årets sidste måneder, siger Frank Korsholm, der er afdelingschef i Håndværksrådet.

Gør det nemt for dine kunder

Du kan som håndværker gøre det nemmere for dine kunder at udnytte fradraget. Der er få, enkle step, som boligejeren skal igennem:

1. Undersøg om opgaven er fradragsberettiget på skat.dk

2. Bestil en håndværker til at udføre arbejdet

3. Betal fakturaen elektronisk. Den må ikke være betalt kontant

4. Oplys udgiften til arbejdsløn til Skat via skat.dk

5. Gem fakturaen i tre år

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08