23948sdkhjf

Akku-dyksav fra Festool med dobbelt-batterier

Den nye akku-dyksav TSC 55 fra Festool leveres med variabelt dobbeltbatterikoncept. TSC 55’eren er intet mindre end verdens første 36V akku dyksav, som har alle fordele som den el-drevne dyksav TS 55 R
Præcise, hurtige og kontrollerede snit med masser af power. Uden ledning?

Det er ikke noget problem for den nye akku dyksav TSC 55 fra Festool, som arbejder på samme høje niveau som den populære el-drevne dyksav TS 55 R.

Det skriver Mester Tidende.

Festool har udstyret den nye TSC med kulfri EC-TEC motor og dobbeltbatterikoncept, der kan klare op til 36V, og kan save 50 m i 40 mm lamineret spånplade på én ladning. Den nye støvpose sørger for en ren, støvfri luft.

TSC 55’eren er intet mindre end verdens første 36V akku dyksav, som har alle fordele som den el-drevne dyksav TS 55 R og heller ikke står tilbage, når det gælder præstation og præcision – flossefri, præcis savning tæt til kanten i kombination med føringsskinnen, indbygget sikkerhed i form af hurtigbremse og spaltekniv og nøjagtig vinkelindstilling til præcis underskæring.

Festool har også tænkt på arbejdsmiljøet i udviklingen af TSC 55. Den nye støvpose med en kapacitet på op til ti skæremeter giver et rent arbejdsmiljø, også uden støvsuger. Det gør det muligt at arbejde forskellige steder uafhængigt af strømforsyningen.

Variabelt dobbeltbatterikoncept

Dobbeltbatterisystemet kan anvendes med alle 15V- og 18V-litium-ion-batterier fra Festool. Systemet gør det muligt at anvende et eller to batterier i hvilken som helst kombination: 18V/18V eller 18V/15V eller 15V/15V – alt efter håndværkerens ønske og behov. Er maksimal ydelse vigtig i forbindelse med savningen, kan man opnå en ydelse på 36V med to batterier. Står lav vægt derimod i forgrunden, kan man nøjes med at anvende et batteri med 18V eller 15V.

Stærke litium-ion-batterier kombineret med den hurtige EC-TEC-motors intelligente motorstyring sikrer maksimal ydelse. Med 5.200 omdrejninger i minuttet har den nye dyksav en op til 24 pct. højere omdrejningshastighed end almindelige akku-dyksave. Det sikrer bedste snitkvalitet og hurtigt arbejdstempo på højeste niveau – som hos den el-drevne TS 55 R. Omdrejningstallet kan desuden indstilles til den enkelte opgave, så der opnås perfekte arbejdsresultater.

Den nye Fast Fix-generation gør det endnu nemmere og hurtigere at skifte savklinge. Dermed saves der altid materialetilpasset, præcist og økonomisk med den optimale savklinge.

Den nye akku dyksav er også kompatibel med alt tidligere systemtilbehør til den el-drevne TS 55 R: Føringskinner, tilbehør til føringsskinner, parallelanslag, savklinger og alle 15V-/18V-litium-ion-batterier og batteriladere.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187