23948sdkhjf

Øland åbner varehotel

Fremover kan ventilations- og isoleringskomponenter altid finde et trygt og tørt sted at overnatte. Øland har indkøbt en stribe containere og tilbyder nu mobil lagerplads og fleksibel adgang til materialer døgnet rundt til sine kunder
For mange montører og isolatører er det et problem at finde plads til de byggematerialer, der skal bruges til igangværende projekter. Komponenterne til ventilation og teknisk isolering fylder ofte meget, og derfor indkøbes de først i takt med, at de skal bruges. Det er både tidskrævende og ufleksibelt.

Med en stribe 20 fods containere går Øland nu ind og afhjælper problemet. Øland har indkøbt containerne med det ene formål at kunne tilbyde mobillagre til pladshungrende kunder, som ønsker at kunne planlægge bedre og mere fleksibelt.

Lagrene er opstillet uden for Ølands butik i Brøndby og kan tilgås døgnet rundt. Overskydende produkter eller andet kan placeres i lagrene. Det er også muligt at ringe til Øland og bestille varer, som lægges ud i containeren, så man kan afhente dem, når det passer ind i dagsprogrammet og derved optimere arbejdsflowet.

- Vi har rigtig mange kunder som slås med pladsproblemer, og da vi har en del ubenyttet areal liggende, lå det lige for at træde til med en hjælpende hånd, siger Ølands administrerende direktør, Johnny Øland som er kendt for at tænke utraditionelt.

Smarte services sælger

- Jeg ved godt, at der er gået mode i at sige, at man skal sætte kunden i centrum, men i Øland har det altid været et grundlæggende princip, at vi sætter os i kundens sted. Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at drive en rentabel forretning med et minimum at spildtid og småproblemer. Det gør vi ved at udvikle services, som skaber fleksibilitet og effektivitet, siger Johnny Øland.

Det er ikke første gang, Øland introducerer anderledes kundeservices. Virksomheden tilbyder også en gratis affaldsordning, så kunderne slipper for at skulle køre på genbrugspladsen og et smart emballagesystem med genanvendelige bags.

- Det er svært at differentiere sig på produkter i vores branche. Rør og fittings er nu engang rør og fittings, så det er alt det uden om, der får kunderne til at handle hos os. Alt hvad vi gør, skal være værdiskabende for kunderne, men det skal også skabe værdi for os. Det er containerne et godt eksempel på. De løser et problem for vores kunder samtidig med, at de øger sandsynligheden for at kunderne køber ind hos os, siger Johnny Øland.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111