23948sdkhjf

Effektivt værktøj til betonsanering

Trasbo Sandblæsning ApS har fået leveret landets største højtryksrobot til såkaldt Hydrodemolition
- Hydrodemolition er en metode til fjernelse af f.eks. beton. Der benyttes vand under højt tryk i stedet for f.eks. hydraulisk hammer. Herved undgås vibrationsskader i den afrensede konstruktion, ligesom metoden sikrer et bedre miljø og arbejdsmiljø, forklarer direktør Mikael Trasbo og fortsætter:

- Vi har benyttet hydrodemolition siden 2006, i starten med håndholdte maskiner, men siden 2007 også med computerstyrede robotenheder.

- Støjniveauet ved hydrodemolition er lavere og forplanter sig mindre i konstruktioner, metoden er praktisk talt støvfri, og afrensningen eller betonfjernelsen kan styres meget præcist, fortsætter Mikael Trasbo.

- Når vi kombinerer metoden med en computerstyret robot opnår vi et meget effektivt værktøj til betonsanering. Fordelene er mange: Vi kan udføre betonfjernelse med varierende dybde, vi kan arbejde i alle retninger, og den afrensede overflade fremstår umiddelbart klar til videreforarbejdning.

- Vores seneste skud på stammen er netop indkøbt og står foran levering. Drivkraften er en 750 HK højtrykspumpe, som kan levere ca. 270 liter vand i minuttet. Den er monteret i en container med egen generator og er forberedt til lastbiltransport som skiftelad og til hejsning med kran. Robotten er selvkørende på bælter og kan arbejde mere end 500 meter fra selve pumpen.

Trasbo Sandblæsning ApS har med det nye indkøb suppleret et i forvejen omfattende udvalg af værktøjer og kan tilbyde flere afrensnings- og saneringsløsninger. Anlægget kan suppleres med vinkelskinne for afrensning af f.eks. yder- og underside af broer, tårn til afrensning af høje vægflader eller rotordyser til overfladerengøring i op til fire meters bredde.

- Det har altid været væsentligt for os at være fleksible og at imødekomme vores kunders behov, ligesom vi lægger vægt på at den afrensede eller sanerede overflade er ubeskadiget og egnet til den videre proces. Med den nye robot er vi godt rustet til selv meget store opgaver, slutter Mikael Trasbo.jfr

Trasbo Sandblæsning ApS

Firmaet blev etableret i 2001 af Mikael Trasbo, mangeårig leder af en sandblæsningsafdeling i et andet firma. Siden starten er der blevet lagt vægt at vælge den mest fordelagtige afrensningsmetode til hver opgave og på at tilpasse firmaets værktøjer for opnåelse af det bedst mulige resultat.

Trasbo Sandblæsning ApS udfører våd og tør sandblæsning ved både højt og lavt arbejdstryk, lava-, glas- og tørisblæsning samt højtryksspuling med koldt og varmt vand. Herudover benyttes en bred vifte af rensemetoder til overfladerensning og fjernelse af f.eks. graffiti og skimmelsvampe. Endvidere udfører firmaet hydrodemolition, hvor f.eks. usunde betonoverflader fjernes uden beskadigelse af membraner, armeringsjern og lignende.

Trasbo Sandblæsning ApS har egen maskinpark med i alt fire robotter, mobile vandtanke fra 1 til 28 m3, værktøjs- og affaldscontainere samt lastbil, mandskabs¬vogne, bobcats, gaffeltrucks, minigraver og lignende.

Firmaet er organiseret i Dansk Byggeri og Dansk Betonforening, har ca. 12 ansatte og ligger i Stenlille på Sjælland. Blandt firmaets kunder kan tælles både større og mindre entreprenørvirksomheder, statslige instanser, kommuner og private kunder. Der udføres arbejde i hele landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094