23948sdkhjf

Bankkunder skal søge om erstatning nu

Bankkunder har kun en måned tilbage, før det er for sent at indgive klage og få erstatning for tabte investeringer. Efter nytår er det umuligt at få penge tilbage
Det er om at komme hurtigt i blækhuset og få indsendt en klage med det samme, hvis kunder i pengeinstitutter vil søge erstatning for tabte investeringer for perioden 2006, 2007 og 2008. Sidste frist for at klage er den 31. december, og det er en kort frist, lyder advarslen fra advokat Karsten Thorsted, Partner Advokater i Roskilde.

Klageproces tager tid

- Vi opfordrer alle kunder i banker og sparekasser, der har lidt et tab, til hurtigt at undersøge, om de har mulighed for at få erstatning. Det gælder f.eks. kunder i Roskilde Bank i Roskilde, Køge, Ringsted og Holbæk. Mange kunder har stadig endnu ikke fået sendt en klage til pengeinstitutankenævnet, og nu er sidste mulighed ved at falde for tidsfristen. Det tager tid at samle dokumentation og udfærdige klagen. Indsender man sin klage efter den 31.12.2010, behandles den ikke og dermed er muligheden for erstatning tabt, siger advokat Karsten Thorsted hos Partner Advokater i Roskilde, der er en del af Ret&Råd A/S.

Hvem kan klage?

Muligheden for at klage til pengeinstitutankenævnet gælder kunder, som har optaget lån for at investere i produktet Bankinvest Højrentelande, der er finansieret enten ved lån i friværdi i ejendom eller ved at optage lån i et pengeinstitut, kunder, der har lånt midler til at købe aktier i Roskilde Bank, hvor et prospektansvar kan gøres gældende, samt medarbejdere, der har købt medarbejderaktier i Roskilde Bank, hvor de lånte pengene til købet. Aktiekøbere kan dog kun få erstatning, hvis de har lånt i banken, og lånet stadig eksisterer.

Regler gælder alle bankkunder

- Vi følger sagen meget nøje og er opmærksomme på, om der kommer indsigelser og krav fra Roskilde Banks og andre bankers nuværende og tidligere kunder, siger Karsten Thorsted.

Den nye frist er resultatet af en ny lov om forældelse, der trådte i kraft i 1. januar 2008. I dag er der tre års forældelse fra forfaldsdagen og ti års forældelse for fordringer ifølge, dom, frivilligt forlig, gældsbrev m.v.

jfr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093