23948sdkhjf

PH BYG åbner afdeling i Nexø

Ser potentiale i Nexø og hele Østbornholm
Peter Hjorth Hansen har drevet byggevirksomhed med udgangspunkt i tømrerarbejde i 8 år i Hasle. Han har nu besluttet at etablere en afdeling af virksomheden i Nexø.

- Vi har de seneste år oplevet en stigende tilgang af forespørgsler fra Nexø. Vi har dog også erkendt at for at pleje kundemassen og få et reelt gennembrud, er det nødvendigt at være fast til stede i byen, siger Peter Hjorth Hansen og fortsætter:

- Vi ser potentiale i Nexø og hele Østbornholm. Nogen taler om nedgang og mangel på arbejdspladser. Vi ser dog mange muligheder i området. Vi håber, at kunne skabe nye arbejdspladser. Vi er blevet mødt af lokale erhvervsdrivende mod stor optimisme og opbakning. Vi glæder os derfor meget til at komme i gang.

Vil være en aktiv del af Nexø

Virksomheden har meldt sig ind i håndværker- og industriforeningen, handelsstandsforeningen og er blevet sponsor i NB Bornholm. Med disse initiativer er det intensionen, at man bliver en aktiv del af Nexø og dermed støtter op om det store og flotte arbejde, der bliver gjort af stærke lokale kræfter.

PH BYG har også købt en ejendom på adressen Sdr. Havnen 210, hvorfra aktiviteterne skal udgå fra. Den tidligere ejer Hr. Petersen har fået lov at bo i bygningen i april måned ud.

I løbet af de næste måneder vil PH BYG indrette hallen til dets eget behov med plads til stilladser, stiger og andet materiel samt et lille lager.

Lokalkendt leder

Til at lede afdelingen har man ansat Mikkel Pedersen, der er vokset op i Nexø og derfor kender de lokale forhold. Mikkel Pedersen har netop fået renoveringen af sin private bolig godkendt som "Bright Green Building". Hans kendskab til energirigtigt byggeri er derfor betydeligt.

PH BYG`s aktiviteter bygger på traditionelle dyder som troværdighed, tillid og kvalitet til tiden. Dette har man udvidet med en energirigtig synsvinkel bl.a. gennem efteruddannelse af 7 medarbejdere.

Fremover vil PH BYG derfor fremstå som en alsidig byggevirksomhed for hele Bornholm, hvor det velkendte tilbud suppleres med energirigtige løsningsmuligheder.

jfr
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063