23948sdkhjf

Medieskat frustrerer virksomhederne

Virksomhederne oplever, at den nye multimedieskat gør deres ansatte mindre fleksible, viser ny undersøgelse
Den nye multimedieskat er ikke befordrende for virksomhedernes produktivitet, når den tvinger medarbejderne til at fravælge mobil, internetadgang og computer på privatadressen, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Det viser en ny undersøgelse fra Håndværksrådet.

Næsten hver femte virksomhed i undersøgelsen har ikke oplevet nogen konsekvenser af multimedieskattens indførelse, men ellers har undersøgelsens respondenter ikke meget godt at sige om multimedieskatten.

For hver femte virksomhed har direkte oplevet, at deres ansatte er blevet mindre fleksible efter multimedieskattens indførelse, og det kan meget vel hænge sammen med, at i 28 procent af virksomhederne har medarbejderne direkte fravalgt multimedier som mobil, internetadgang og hjemmecomputer som følge af multimedieskatten.

Et misfoster

Derudover er betydelige administrative byrder og øget frustration blandt medarbejderne også en konsekvens af den nye multimedieskat.

- Nu har vi hele tiden været bannerfører for, at multimedieskatten er et misfoster, og den står slet ikke mål med det provenu på en halv milliard kroner, regeringen planlægger at få ind. Skatten giver øget frustration blandt medarbejderne, og den er ikke fremmende for produktiviteten i virksomhederne. Regeringen har et mål om, at virksomhederne skal vækste, så i det lys er det overraskende, at den har indført skatten, siger Håndværksrådets cheføkonom, Jacob Thiel.

For at undgå en beskatning af mobiltelefonen skal medarbejderne underskrive en tro og love-erklæring samtidig med, at virksomheden skal føre kontrol med, at mobiltelefonen ikke bruges privat, hvilket øger de administrative byrder i virksomheden.

Derimod har medarbejderen ikke mulighed for at fraskrive sig retten til at bruge en pc til privat brug. Det kan kun undgås ved at lade pc’en stå på virksomheden i fritiden.

- Vi har tidligere hørt om ansatte, der kører en omvej både morgen og aften for at hente og aflevere pc’en og mobiltelefonen, og det er jo langt fra hensigtsmæssigt, har erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri tidligere påpeget.

Håndværksrådet vil på baggrund af den nye undersøgelse arbejde for en evaluering af hele multimedieskatten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078