23948sdkhjf

Teknisk spydspids med god plads til Nordjylland

Jammerbugt Kommune valgte to Belos Trans Giant redskabsbærere til græsklipning, fordi de kan opfylde behovet for kraftige maskiner og er rigtigt gode arbejdspladser leverance
To Belos Trans Giant redskabsbærere med 5-leds Ransomes cylinderklippere gør arbejdet på græsarealerne i Jammerbugt Kommune mere effektivt end nogensinde. Maskinerne med klippere blev leveret af S.D. Kjærsgaard i sidste græssæson.

Kørselshastigheden er blevet øget med fem-seks kilometer i timen under græsklipningen, og det betyder rigtigt meget for effektiviteten.

- Belos Trans Giant er teknologisk foran på en række områder, og der ud over er førerkomforten helt i top. Det var de primære årsager til, at vi valgte to Belos Trans Giant, og vi nåede allerede at blive så glade for dem i sidste græssæson, at jeg er sikker på, at det ikke bliver de sidste, vi har købt i Jammerbugt Kommune, siger driftschef Jens Ørtoft ved Hammerbugt Kommunes Vej og Park.

Styring vigtig

- Teknologisk er det ikke mindst den måde, de er styret på, der er afgørende, og alle funktioner kan betjenes fra kabinen og har god placering. Der er så mange finesser. Dertil kommer, at der er rigtig god plads i kabinen. På nogle af denne type maskiner kniber det med, at der er plads til madpakken, men her er der rigeligt med plads også med en fuldvoksen fører.

- Det er vigtigt med et godt arbejdsmiljø. Førerne kører hele arbejdsdagen med denne type maskiner, så det lave støjniveau og den gode komfort betyder meget. Det er også væsentligt, at der er en velfungerende aircondition, understreger Jens Ørtoft.

Jammerbugt Kommune har anvendt de to Belos Trans Giant flittigt årets vinterberedskab primært på stiruterne i kommunen.

- Der passer de perfekt med deres størrelse. Begge maskiner har kørt med henholdsvis kost og plov samt efterløbere til saltspredning, og de har fungeret fuldt tilfredsstillende også til disse opgaver. De er både handy og let kørende, så de er velegnede til rigtigt mange opgaver, siger Jens Ørtoft.

Med diesel

Belos Trans Giant er forsynet med en 87 hk Kubota dieselmotor og kan køre 40 km/t ved transport. Maskinen er hydrostatisk drevet og centerstyret. Motoren opfylder de nyeste miljøkrav i Europa, og en effektiv forbrænding giver både god driftsøkonomi og er skånsom overfor miljøet. Belos Trans Giant leveres med diverse redskabstilslutninger for og bag og kan eksempelvis også forsynes med opsamler til klipper eller feje-/sugeanlæg.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078