23948sdkhjf

Bøvlede åbningstider på affaldspladser

Bekymrende, at næsten en tredjedel af landets kommuner ikke har tilstrækkeligt åbent på deres affaldspladser inden for normal arbejdstid, mener Dansk Byggeri
Som led i en større undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed har Dansk Byggeri afdækket, at der er stor forskel på, hvor servicemindede kommunerne er når det gælder affaldspladserne.

Det er mellem klokken 7.00 og 16.00, at byggevirksomhederne har brug for at komme af med affaldet. Det har Dansk Byggeri defineret som peakperioden.

- Det er afgørende for byggeriets virksomheder, at åbningstiderne på affaldspladserne er fleksible. Det skal kunne lade sig gøre at komme af med byggeaffaldet fra dagen før, når man er på vej til dagens første opgave tidligt om morgenen. Og samtidig skal det være muligt at aflevere affaldet på vej hjem fra en opgave, hvis det passer bedst ind i planlægningen.

Ellers kommer virksomhederne til at køre unødvendige ekstrature til skade for produktiviteten, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft.

Konklusionen af undersøgelsen er, at 68 kommuner har åbent på affaldspladserne mellem syv og ni timer inden for peakperioden, mens 30 kommuner har åbent i op til syv timer i tidsrummet. 12 af de 30 kommuner har kun åbent i fem timer inden for tidsrummet fra 7 til 16.00.

- Det er naturligvis positivt, at 68 kommuner har åbent det meste eller hele peakperioden, men der er stadig for mange kommuner, der ikke imødekommer erhvervslivets behov for fleksible åbningstider i arbejdstiden. Vi håber derfor, at flere kommuner vil lægge sig i selen og sikre bedre tilgængelighed for virksomhederne på de kommunale affaldspladser, pointerer Lea Stentoft.

Stor forskel på nabokommuner

Aarhus ligger helt i top med en åbningstid på ni timer, hvilket betyder, at byggevirksomheder her kan aflevere affald både, når de er på vej til og fra arbejde.

- Det er meget positivt, at Aarhus kommune har valgt at være så serviceminded og fleksibel over for erhvervslivet og det er bestemt et eksempel til efterfølgelse for de øvrige kommuner. Både for den enkelte virksomhed og samfundsøkonomisk er det en dårlig forretning, hvis man skal bruge unødig tid på at køre rundt med affald i stedet for at arbejde, slutter Lea Stentoft.

tøtte

Læs også: Gebyrcirkus på genbrugspladsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078