23948sdkhjf

Salgsdirektør klæber ikke fast til stolen

Salgsdirektør for Casco Byglim A/S, Geir Tangen Nerhus forlader sin stilling
Geir Tangen Nerhus, som siden 2005 har fungeret som Salgsdirektør og Country Manager hos Casco Byglim har valgt nye udfordringer uden for Akzo Nobel koncernen.

Geir Tangen Nerhus har efter lange overvejelser valgt at flytte tilbage til Norge, hvor han er født og opvokset. Han flyttede i 1988 til København for at studere på Handelshøjskolen, og det er nu 24 år siden. I Norge venter der ham en stilling som Kategorichef hos Optimera A/S (Saint-Gobain).

Han startede i byggebranchen i 1993 som markedschef hos Isola, derefter 9 år hos Junckers Industrier både som detail- og projektsalgschef, og 7 år hos Casco Byglim. I de sidste 6 år har Geir været medlem af bestyrelsen i Gulvbranchen i Dansk Byggeri og medlem af Markedsudvalget i DI Byggematerialer.

Også i det norske miljø i Danmark har Geir været aktiv som kirkerådsmedlem gennem 12 år i Kong Haakons kirke i København, bestyrelsesmedlem i Kong Olav V’s Jubilæumsfond og som formand for de norske studerende i Danmark (ANSA).

I gulv- og murerbranchen har Geir været fortaler for et bedre og renere arbejdsmiljø gennem støvreducerende gulvspartelmasser- og fliseklæb, opretstående arbejdsværktøj og ergonomiske spartler i forbindelse med gulvlim - noget som er kommet byggebranchen til gode.

Han afleverer en veltrimmet salgsorganisation med en klar strategi, og en stærk organisation i ryggen der er klar til kommende års udfordringer.

Lars Holm, som er Salgschef for Akzo Nobel Bygglim i Sverige, bliver konstituerende chef for Danmark indtil en ny Salgsdirektør tiltræder. Geir har sidste arbejdsdag den 21. september hvor der kl. 13 - 15 bliver afholdt reception på Tempovej 16, Ballerup.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08