23948sdkhjf

Succes med kurser i Facilities Management

Dansk Facilities Management har stor succes med kurser og oprette ekstra hodl for at følge med efterspørgslen
Medlemmerne strømmer til kurser i FM, og den store søgning giver travlhed hos Dansk Facilities Management netværk. Foreningen må oprette ekstra hold for at følge med efterspørgslen, og glæder sig over den store medlemsopbakning til foreningens strategi på kursusområdet.

De første to kurser har omhandlet "Strategisk Ejendomsdrift" og "FM for driftsmedarbejdere" og begge har været overvældende succeser. 27 kursister brugte en dag i marts på at gøre sig klogere på strategier for ejendomsdrift. Tilbagemeldingerne var positive, og kursisterne kunne oven i købet nævne en række andre FM-discipliner, som også var interesse i at få genopfrisket.

Første afholdelse af FM for driftsmedarbejdere var udsolgt længe inden tilmeldingsfristen. DFM netværk har taget konsekvensen af, at mange måtte gå forgæves, og har lynhurtigt programsat kurset endnu engang inden sommerferien.

Foreningens direktør Eva Kartholm har følgende kommentar:

- Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at vi rammer et behov hos vores medlemmer. Netop vidensdeling er et af vores kerneprodukter, og med kursusinitiativet sætter vi to streger under den værdi, som vi tilfører hos vores medlemmer.

Derudover kan jeg med stor tilfredshed konstatere, at vi meget hurtigt har manifesteret os som en attraktiv kursusarrangør inden for FM-discipliner. Det har hele tiden været vores strategi, men det er altså et mål, som vi når meget tidligere end forventet. Der er mange udbydere på det her marked, så jeg er glad for at konstatere, at det gode brand vi har hos medlemmerne, også gælder for kursusaktivitet.

Flere bud på uddannelse

Tidligere var der ingen formel uddannelse i FM. Der er flere gode bud på uddannelser nu, blandt andet på Metropol i København, Maskinmesterskolen i Fredericia, DTU-CFM og på Københavns Erhvervsakademi.

- Der er dejligt, at der nu er formelle uddannelser. Det ændrer bare ikke på, at der er et stort gab mellem de unge, som er nyuddannede med de nyeste teorier helt fremme på nethinden, og de medarbejdere, der er lidt ældre og har lært sig faget under vejs. Det er den sidste gruppe, vi skal forsøge at løfte med vores aktiviteter, fastslår Eva Kartholm.

Ud over kompetenceløftet kan kursisterne også bruge dagene til at netværke. Mange virksomheder har få ansatte i deres FM-organisation, og det er derfor en ekstra gevinst for kursisterne, at de via kurserne får mulighed for at skabe relationer til kolleger. Relationer, som de kan have glæde af længe efter kurset er slut.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078