23948sdkhjf

Fornem hæder til parkanlæg i Aalborg

Østre Anlæg i Aalborg bliver den første park i Norden som får park- og naturområdets svar på Michelin-stjernerne; det nye nordiske kvalitetsstempel Green Space Award
Østre Anlæg i Aalborg bliver den første park i Norden, der modtager det nye kvalitetsstempel, Green Space Award. Ordningen er udviklet i et samarbejde mellem private og offentlige organisationer i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark er arbejdet bl.a. støttet af Realdania og Friluftsrådet.

Østre Anlæg i Aalborg har alle forudsætningerne for at få en flot bedømmelse. Parken er en klassisk bypark, der ligger godt placeret i forhold til brugerne, den har en sø og masser af muligheder for udfoldelse i form af løb, gang og hundeluftning, men også gode muligheder for at finde et roligt hjørne med et tæppe og en god bog.

Og borgerne i Aalborg har allerede "stemt" på Østre Anlæg, når man ser på, hvor mange der besøger parken. En undersøgelse foretaget af Aalborg Universitet viser nemlig, at omkring 180.000 personer besøger parken årligt. Det er både børn, unge, voksne og ældre, der bruger parken. Men det er de fem dommere fra Danmark og Sverige, der har det sidste ord, når parken skal bedømmes efter i alt 4o forskellige kriterier.

Øget bevidsthed om kvalitet

Formålet med Green Space Award kvalitetsordningen er at øge bevidstheden om kvalitet i parker og grønne områder hos både brugere, politikere og parkforvaltere. Målet er også, at park- og naturforvaltningerne i Norden skal inspirere hinanden. Og inspirationen er ét af de perspektiver miljøminister Ida Auken i en artikel i Teknik og Miljø har fremhævet ved ordningen.

- Green Space Award er et rigtig fint forum til at fremvise nogle af de bedste ideer og projekter med grønne områder fra hele Norden. Forhåbentligt vil det bidrage til bedre grønne områder i fremtiden, og være med til at markedsføre og skabe opmærksomhed om grønne områder af høj kvalitet. Det er positivt, siger miljøminister Ida Auken.

Om Green Space Award:

Green Space Award er udviklet i et samarbejde mellem private og offentlige organisationer i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark er det Skov & Landskab ved Københavns Universitet og Kommunale Park- og Naturforvaltere, der er drivkræfter bag kvalitetsordningen. Green Space Award er bl.a. støttet af Realdania og Friluftsrådet. Læs mere på www.greenspaceaward.com

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078