23948sdkhjf

Åbner døren for samarbejde

Vahle A/S opruster i samarbejde med den store svensk dørproducent Daloc AB
Vahle A/S og Daloc AB i Sverige har pr. 1. september indgået aftale om, at Vahle A/S får eksklusivitet på distribution af Daloc’s trædøre og faste træbrandpartier i Danmark.

Daloc og Vahle har overordnet set helt enslydende produktfilosofier. Det drejer sig om at skabe størst mulig tryghed ved at levere døre som er klassificerede med brand- og lydgodkendelser.

Vahle er primært kendt for at ramme specialmarkedet inden for fyldningsdøre.

Daloc er kendt for at ramme det professionelle marked, hvor målgruppen er børnehaver, hoteller, sygehuse, offentlige bygninger, kontorer, fabrikker, lejlighedsopgange – ganske enkelt alle segmenter hvor der stilles ekstra store krav til slidstærke produkter. Daloc er primært profileret på en meget høj kvalitet og en klar miljøprofil.

- Det er mit håb, at vi kan udnytte Vahles stærke position på markedet for trædøre certificeret med brand og lyd til at introducere Daloc’s trædøre og træbrandpartier" Vahles eksisterende produktprogram for specialmarkedet komplementeres meget fint af Dalocs, siger adm. direktør for Vahle A/S Ole Mølby.

Trædørene og træbrandpartier fra Daloc har ikke været systematisk markedsført i Danmark.

Koncernchef for Daloc Inga-Lise Johansson forklarer, at Daloc har en betydelig markedsandel for trædøre i både Norge og Sverige

- Det er min forventning at Daloc i samarbejde med Vahle kan opnå en tilsvarende position på det danske marked, siger Inga-Lisa Johansson..

Daloc Danmark A/S har fortsat ansvar for salg af sikkerhedsdøre, branddøre og brandpartier af stål. Daloc Danmark A/S har kontor i Ishøj. Daloc’s specialkompetencer indenfor ståldøre og stålpartier er således fortsat tilgængelig.

- Vores massive TV markedsføring af sikkerhedsdøre har medført et stærkt stigende interesse for Daloc’s ståldøre i Danmark og vi vælger derfor at øge vore ressourcer sammen med Vahle A/S. Vi vil gerne give en god service og stor tilgængelighed for alle vore kunder i Danmark, siger koncernchef Inga-Lisa Johansson.

Distributionen af Daloc’s trædøre og brandpartier i træ vil ske gennem de aftaler Vahle har med stort set alle tømmerhandlere i Danmark, Færøerne og Grønland.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063